Det var en vognmand, der mindede Conrad Schulz om efterbetalingen hos Danish Crown. På det tidspunkt lå afregningen hos giganten tæt på det, Conrad Schulz fik for sine tyrekalve andre steder. Blev efterbetalingen så lagt oven i, lignede det pludselig en god idé at droppe friheden og blive en del af fællesskabet hos Danish Crown. Det var tilbage i september 2005, men bare én måned senere, ringede Conrad Schulz til Danish Crown for at brokke sig over afregningen første gang.

- Jeg havde på fornemmelsen, at vi fik mindre og mindre for kalvene, lige efter jeg skrev under på kontrakten, og der ventede os et chok, da den første betaling kom. Den økonomiske gevinst var væk, næsten inden vi kom i gang, fortæller 39-årige Conrad Schulz, der sammen med sin kæreste, Rita Dahlmand, feder omkring 500 tyrekalve op årligt på bedriften i Hønkys vest for Rødekro i det sønderjyske.

Siden Conrad Schulz blev andelshaver i slutningen af september 2005 er der gået et år, hvor han først prøvede at få en højere afregning - uden held. Dernæst begyndte han at sælge til andre i håb om ikke at blive opdaget, hvilket han alligevel blev og fik en bod, der nu er betalt.

- Jeg begyndte rimelig hurtigt at splitlevere både til Danish Crown og Skare, som jeg også gjorde, inden jeg blev andelshaver. På et tidspunkt fik jeg 1360 kroner mere pr. kalv hos Skare, beretter Conrad Schulz, der efter »rådgivning« fra en kvægkonsulent begyndte at benytte sig af en stråmand.

- Jeg solgte for eksempel 25 tyrekalve til en stråmand, der officielt skulle bruge dem til levebrug. Så lod han kalvene stå i min stald i 14 dage, inden han solgte dem videre til andre end Danish Crown i sit navn, fortæller Conrad Schulz uden antydning af anger i stemmen.

- Jeg tror simpelthen, at tiden er løbet fra andelshavertanken. Det tog én dag at starte op, men det tager op til 13 måneder at komme ud af det igen. Jeg er jo stavnsbundet, og jeg tror ikke, at den nye generation af landmænd vil finde sig i det. I dag sælger man dyr via internettet, og man sælger til dem, der giver den højeste pris. Andelshaversystemet er for stift, mener Conrad Schulz, der tilbage i januar tilbød Danish Crown 50.000 kroner for at slippe ud af sine forpligtelser.

Tilbuddet blev dog afvist af hovedkontoret. I stedet opsagde Conrad Schulz sin kontrakt og fortsatte med også at sælge til Skare. Den 13. juni kom så den første bod på 15 procent af den værdi, Danish Crown vurderede kalvene, de gik glip af, var værd: 59.655 kroner.

Og den 12. september endnu én. Denne gang på 25 procent af værdien på grund af gentagelsestilfælde: 58.500 kroner.

- Jeg har virkeligt følt, jeg har fået for lidt for dyrene. Hvorfor skal jeg gå og arbejde næsten gratis, når jeg kan få mere et andet sted, spørger Conrad Schulz, og fortæller, at de ekstra penge, han har fået ud af at sælge til Skare, er gået nogenlunde lige op med det, han skal betale i bod til Danish Crown.

- I gennemsnit har Skare givet 775 kroner ekstra pr. tyrekalv. Med en årlig produktion på 500 stk. havde det givet mig 387.500 kroner ekstra, hvis jeg kun havde solgt til Skare, forklarer Conrad Schulz, og viser sit regnestykke frem.

Conrad Schulz er godt klar over, han selv er skyld i den situation, han er havnet i, men forventningerne til indtjeningen var store, da han skrev under i september 2005. Han efterlyser muligheden for splitleverance og en slags prøveperiode, hvor parterne i tre måneder kan se hinanden an, inden en længerevarende kontrakt underskrives.

- Jeg håber, at andre kan lære af det her. Folk skal være klar over, hvilke konsekvenser der følger med det at blive andelshaver. Det har vi i hvert fald fundet ud af, siger Conrad Schulz.

I dag leverer Conrad Schulz kun sine tyrekalve til Danish Crown, men når han er ude af kontrakten den 1. februar, hejses flaget i Hønkys.