- Lokaldemokratiet bliver fuldstændig forvandlet i de nye kommuner. Alt det lokale skrumper i vægt og værdi.

Det forudsiger Roger Buch, kommunalforsker og lektor ved Danmarks Journalisthøjskole, i en usædvanlig klar og skarp analyse af fremtidens danmarkskort, når 271 kommuner reduceres til 98, og 13 amter bliver til fem regioner til årsskiftet.

Når antallet af kommunalbestyrelsesmedlemmer reduceres fra i dag knap 6.000 til i fremtiden godt 2.500, får det nemlig konsekvenser. Især mindre landkommuner, der tidligere havde sin egen kommunalbestyrelse, får kun en enkelt mand eller to i fremtidens forhandlinger om de kommunale ressourcer.

Det betyder, i sin yderste konsekvens, at sandsynligheden for at møde en lokalpolitiker nede i Brugsen eller henne på biblioteket - og dermed få en dialog - ikke bare falder i de gamle landkommuner. Sandsynligvis bliver det lokale bibliotek også lukket.

Dels betyder den øgede afstand til lokalsamfundene, at politikerne får mere mod til at træffe upopulære beslutninger, dels vil strukturreformen i sig selv styrke tendensen til centralisering og centertænkning, vurderer Roger Buch.

- Er der problemer, så slå det sammen. Det er blevet tidens løsen, siger han.

Samtidig er det hans pointe, at strukturreformen ikke løser de egentlige problemer på landet. Det kræver nemlig - lidt forenklet sagt - en motorvej.

- Det, der skaber liv, er infrastruktur og uddannelsesmuligheder. Men det har de nye kommuner ingen indflydelse på, forklarer han. Nybyggeri og tilflytning sker nemlig udelukkende omkring motorvejsnettet. Og det samme er tilfældet for de statslige arbejdspladser, der i øjeblikket flyttes ud fra primært København. De placeres også langs motorvejsnettet.

- Den eneste statslige service, man kan få i Vestjylland, er, at man kan få lov til at betale skat. Alt andet skal man køre 50-100 kilometer efter, konstaterer han.