(LANDBRUG SYD) Svinefoder må hos økologer højst indeholde 15 procent konventionelt foder. Sammensætningen af foderet er derfor et puslespil, der er langt sværere at få til at gå op hos økologen end hos den konventionelle landmand.
Økologiske svineproducenter må højst bruge 15 procent ikke-økologisk foder, og det betyder, at fodersammensætningen nøje må overvejes. Den øvelse bliver ikke nemmere de kommende år:
- For den andel falder til nul om nogle år. Det gør det naturligvis sværere for os at skaffe det rigtige foder til grisene, siger Karl Pedersen Schmidt, der lagde sin gård Højgård ved Vamdrup om til økologisk produktion af slagtesvin i 2001.
Problemet gælder især for proteindelen. En-mavede dyr som høns, grise og mennesker for den sags skyld kan nemlig ikke selv danne de forskellige aminosyrer, som eksempelvis kvæg kan.
Aminosyrerne skal derfor komme gennem kosten, men problemet for svineavlerne er, at ikke alt foder indeholder nok af især aminosyren methionin.
Methionin er sammen med lysin nogle af de vigtige aminosyrer i svinefoder.
- Lysin kan vi sagtens skaffe fra ærter og lupiner. Methionin og generelt de svovlholdige aminosyrer er derimod sværere at skaffe, siger Karl Pedersen Schmidt.
Lige nu får han det fra rapskager, men problemet er, at der ikke er særligt meget økologisk raps til rådighed.
- Det er svært at dyrke raps økologisk. Jordlopper æder planten i efteråret. Senere lægger den æg i stænglen, og ynglen æder planten indefra. Det får rapsen til at blive uensartet, og den blomstrer derfor over en lang periode. Det giver så glimmerbøsserne god til æde resten i selskab med skulpesnudebillerne, siger Karl Pedersen Schmidt, der derfor køber konventionelt dyrket raps.
Derudover bruger han blandt andet fiskemel, men det giver afsmitning i kødet og må kun bruges til søer og smågrise op til 40 kilo. Til rådighed er der så kartoffelproteinkoncentrat og naturligvis sojakager.
- Man kan godt få økologisk dyrkede sojakager hentet op til Danmark. Men det er jo ikke det mest fornuftige foder, hvis man også tænker på transporten hertil, siger Karl Pedersen Schmidt.
Så selvom han proteinmæssigt kunne lave en noget nær perfekt blanding af byg og sojakage, så ville det ikke være en god ide. En sådan sammensætning ville nemlig ikke levne plads til ærter og lupiner, der er nødvendige for sædskiftet.
- Og en foderration af både lupiner, ærter og sojakage ville også give dyrene for meget af nogle andre aminosyrer, og det belaster tarmen hos grisene, forklarer Karl Pedersen Schmidt.
Foderskovlen er derfor givet videre til forskerne, der i disse år kæmper for at løse de økologiske producenters problem.
Lige nu nærmer andelen af ikke-økofoder sig cirka ti procent, fordi grovfoderet allerede nu skal være 100 procent økologisk.
- En typisk foderration består derfor af 85 procent økologisk kraftfoder plus 100 procent økologisk grovfoder. Men det bliver rigtigt svært, når vi skal ned på fem procent ikke-økologisk foder, siger Tove Serup, der er landsdækkende økologirådgiver for svin på Landscentret.
Forskellige forskningsprojekter omkring økologisk fodring med eksempelvis chikorierod og lupinblandinger har vist en god effekt til beskyttelse mod dysenteri og måske infektion med piskeorm. Men proteinproblemet har tilsyneladende længere udsigter.
- Vi knokler på livet løs for at finde velegnede fodersammensætninger, men her og nu har jeg ikke et svar på proteinproblemet, siger Tove Serup.
Fra 2012 skal 100 procent af det foder, svineproducenter bruger være økologisk.
TEKST OG FOTO: LOUIS ANDREAS MICHAELSEN