Nummer to på Sivkærgård

HØJTYDENDE: For anden gang har Flemming Pedersen en sortbroget ko, som har ydet 100.000 kg mælk.

Endnu en SDM-ko har nu rundet de 100.000 kg mælk i livstidsproduktion. Denne gang skete det hos en af de ældre fynske SDM-besætninger, nemlig på Sivkærgård i Håstrup hos Elaine og Flemming Pedersen.

Koen nr. 1029 er en datter af den gamle avlsmatador VE Thor - en tyr, der i sin tid var kendt for at avle fremragende malkeorganer, mens det kneb lidt mere med lemmestyrken.

- Begge dele er dog faldet ud til den positive side i 1029, og hun hendes yver er særdeles godt taget i betragtning, at hun har produceret 11.600 kg mælk i gennemsnit pr. år, siden hun kælvede første gang tilbage i 1997, fortæller den fynske SDM-konsulent Claus Petersen, der forleden sammen med formanden Avlsforeningen for SDM Fyn, Carsten Hedegaard, var taget til Håstrup for at laurbærkranse den højtydende ko, der skal kælve igen til oktober. Dermed er der basis for endnu mere mælk fra koen.

Tidligere har en anden ko fra den højtydende besætning i Håstrup rundet det skarpe 100.000 kg hjørne, og endnu én er undervejs i stalden hos Elaine og Flemming Pedersen med i alt 150 sortbrogede køer.

eh