Gårdejer Lars Voldsgaard, Voldsgaard ved Borreby i Tommerup Kommune, fik i 1996 som en af de første i landet udlagt et areal på 50 ha af sin jord til MVJ (miljøvenlig jordbrugsdrift, red.). Arealet, som blandt andet omfatter lidt skov, en del eng og nogle vandhuller, skal i henhold til MVJ-aftalen afgræsses, og det bliver gjort af en ammekobesætning, som omfatter 25 moderdyr med opdræt - for øjeblikket i alt 43 dyr.

- Min nuværende besætning er Hereford krydset med Limousine, fortæller Lars Voldsgaard. Når dyrene går frit ude, bliver kvierne tidligt med kalv. Men Hereford kvierne har ofte svært ved at føde kalvene. Derfor fik jeg fat i en Limousine tyr, og det gav nogle mindre kalve, som kvier og køer har lettere ved at føde.

- I november 2004 havde jeg seks kalve uden øremærker. Jeg havde ganske enkelt problemer med at øremærke kalvene. To gange havde jeg fanget en kalv, men hver gang kom koen og jog mig væk. Køerne har nu i nogle år gået frit ude, og dermed er de blevet lidt vilde i deres instinkter. Ikke mindst er moderinstinktet meget fremherskende, og de passer meget på deres kalve og finder sig ikke i, at nogen rører dem - endsige fanger dem.

Kampberedte køer

- Køerne kan slet ikke sammenlignes med malkekøer. Og hver gang, jeg havde fanget en kalv og ville forsøge at sætte øremærker på den, var moderkoen der med det samme. Og jeg har altså ikke lyst til at sætte liv og førlighed på spil over for en kampberedt ko med et par lange horn.

- I stedet havde jeg øremærkerne for hver enkelt kalv liggende i en plasticpose sammen med moderens nummer og de nødvendige papirer. Så jeg kunne øremærke kalvene om vinteren, når de kommer ind for at blive fodret.

- Inden vi nåede så langt, kom der kontrol fra Plantedirektoratet, og de var absolut ikke tilfreds med, at øremærkerne ikke var på plads i kalvenes ører. Og det hjalp ikke noget, at de kunne se, at jeg faktisk havde styr på tingene, og at det ikke var min hensigt at omgå reglerne, men at det blot ikke havde været muligt at mærke kalvene, mens de var små.

Store bøder

- Jeg fik en bøde på 10.000 kroner - i form af træk i EU-støtten, fortsætter Lars Voldsgaard. Havde det været i år, med reglerne om krydsoverensstemmelse (cross compliance), ville det vel have udløst en bøde - et træk i støtten - på 100.000 kroner.

- Jeg synes helt ærligt ikke, at den bøde står i forhold til »forbrydelsens« størrelse. Derfor besluttede jeg, at det skulle være slut. Jeg ville ikke sætte livet på spil for at have de dyr.

- Alternativet ville være at få en dyrlæge ud til at skyde dem med en bedøvelsespil. Men i givet fald skulle moderen også bedøves. Det ville måske koste et par tusinde kroner, og rent bortset fra, at det er ubehageligt for dyrene, er det heller ikke ufarligt at bedøve dem på den måde. De kan dø af det, så den mulighed vil jeg ikke vælge, selv om det kunne lade sig gøre.

- I stedet besluttede jeg, at jeg ikke længere vil have kødkvæg. Jeg spurgte amtet om tilladelse til at ændre besætningen til en fårebesætning, og den tilladelse har jeg fået. Tyren blev slagtet i slutningen af 2005, og jeg regner med at kunne sælge nogle af køerne til vinter, når de kommer ind for at blive fodret.

Får i stedet for ammekvæg

- Jeg synes, pointerer Lars Voldsgaard, at det er en kedelig udvikling. MVJ-ordningen er jo blandt andet lavet for at bevare nogle naturarealer, som er medvirkende til dels at give et bedre miljø og dels noget kønt at se på.

- Jeg mener, at reglerne bør ændres, så der bliver en længere frist for øremærkning af kalve, der fødes ude i naturen. Fristen kunne for eksempel sættes til seks måneder, så man kommer ind i vinterperioden, hvor man kan få fat i kalvene, når de kommer ind for at blive fodret. Og selvfølgelig skal de også øremærkes, når de skal fjernes fra ejendommen.

- Det er vigtigt, at de love og regler, der bliver lavet, også kan virke i praksis. Hvis ikke de nuværende regler med hensyn til mærkning af kalve, der fødes ude i naturen, bliver lavet om, så bliver resultatet, at man ikke får de besætninger, der går ude i naturen og er kønne at se på. I stedet får man nogle kedelige får at se på.

- Men, konkluderer Lars Voldsgaard, jeg har ikke råd til at miste måske halvdelen eller to trediedele af min støtte, fordi nogle få kalve ikke bliver øremærket, så snart de er født. Så næste sommer er det nok får, folk kan se, når de via »Spor i landskabet« kommer ud for at nyde naturen i området.

TEKST: ANDERS KURT SIMONSEN