Udvikling og innovation har gennem en årrække været vitale nøgleord for Niels Langkilde på Bramstrup ved Nr. Lyndelse. Fremover vil den fynske godsejer fokusere endnu mere på disse områder, idet han efter høst bortforpagter størstedelen af godsets 335 hektar landbrugsjord.

- Jeg kan ikke se, hvordan vi skal holde Danmark så rigt, som vi er i øjeblikket, hvis ikke vi er innovative. Derfor ønsker jeg at øge fokus på videndeling og innovation ved at skabe et inspirerende sted, hvor vi kan være med til at kaste nogle spændende »bolde« op i luften, siger Niels Langkilde, der i 1995 – sammen med en række aktører – skabte Bramstrup Videncenter, som er blevet kendt for afprøvning af højteknologiske landbrugsmaskiner, blandt andet GPS-teknologi, samt en lang række planteforædlings- og dyrkningsforsøg.

Bortforpagtningen af jorden vil ikke få indflydelse på denne forsøgsvirksomhed, da Niels Langkilde fortsat vil varetage pasningen af en del af Bramstrups samlede areal på 404 hektar.

- Jeg tager mig selv af Lindved ådal, som er meget smuk og nem at passe, fordi meget af det er brak. Jeg tager mig også af parkerings- og udstillingspladser og hele vindecenterarealet med alle de mange parceller. Virksomhederne omkring Bramstrup Videncenter kan derfor fortsat benytte Bramstrups jorder til planteavlsforsøg og afprøvning af højteknologiske maskiner, fortæller Niels Langkilde.

Spændende robotprojekt

Aktiviteterne omkring Bramstrup Videncenter omfatter foruden forsøgsvirksomhed også demonstrationer og seminarer rettet til både det praktiske landbrug og jordbrugsforskningen. Et af de kommende arrangementer bliver præsentationen af en lugerobot til fremtidens planteproduktion. Udviklingen af robotten sker i projektet AgroBot, hvor Bramstrup deltager med formidling af de opnåede forskningsresultater.

- Lugerobotten er et meget spændende projekt. Perspektiverne og rentabiliteten er i første omgang størst for rækkeafgrøder, men på sigt vil teknologien også trænge ud i de mere traditionelle afgrøder, forudser Niels Langkilde, som tilføjer, at præsentationen af lugerobotten vil finde sted til efteråret.

Sideløbende med aktiviteterne omkring Bramstrup Videncenter vil den fynske godsejer videreføre arbejdet med at få kunst og erhvervsliv til at mødes i en synergiskabende og inspirerende atmosfære via Bramstrup Performing Arts. Aktiviteterne og udviklingen af Bramstrup Performing Arts begyndte i 2002 efter opførelsen af den efterhånden landskendte lade, der blev bygget, efter at den gamle lade styrtede sammen under orkanen i 1999. Efter opførelsen viste det sig, at den høje, næsten katedralagtige lade havde en enestående akustik, som siden er blevet udnyttet til koncerter, musikdramatik, opera m.m.

- I starten troede jeg, at Bramstrup Videncenter og Bramstrup Performing Arts var to vidt forskellige ting, men det har vist sig, at det i virkeligheden er to sider af samme sag. Der er en meget tæt integration, og begge aktiviteter er med til at skabe netværk på kryds og tværs, fortæller Niels Langkilde.

Fokus på formidling

En af de ting, som Bramstrup også gerne vil videreudvikle, er hele formidlingsdelen. Ifølge Niels Langkilde ville det ikke gøre nogen skade, hvis landbruget blev bedre til at kommunikere med det øvrige samfund.

- Det går ikke for godt med erhvervets kommunikation med forbrugerne. Hver gang det går en smule godt, så er der et eller andet, der går galt, og i det landbrug, jeg ser om 10 år, regner jeg ikke med, at man kan tillade sig den luksus, det er, kun at kommunikere på sine egne præmisser, sådan som det har været tilfældet i mange situationer, siger Niels Langkilde. Han fortsætter:

- Når landbruget bliver udsat for kritik, argumenterer man udmærket på egne præmisser. Derefter udfører man en lille rituel dans, hvor man lige går lidt ind på modstandernes tankegang og nævner et par af deres præmisser. Derefter kan man sige: Vi har forstået, at I er efter os. Vi kender jeres argumenter – og lad os så være i fred!

Derfor mener Niels Langkilde, at det bedste kursus, man kunne etablere indenfor landbruget, ville være kommunikationsanalyse.

- Uanset hvad problemerne handler om, så er det basale stadigvæk at kunne kommunikere og forstå hinanden, hvis man vil bygge bro mellem parterne, siger han og understreger, at tingene ikke løses ved, at landbruget, hver gang der er problemer, siger: Det er de brodne kar. Problemerne løses kun ved, at hver eneste i branchen respekterer, at der er nogen i den øvrige del af befolkningen, der kan have kritik af erhvervet og holder øje med, hvad der sker ude på de enkelte bedrifter.

Uudtømmelig goodwill

Når det er sagt, så mener Niels Langkilde, at landbrugserhvervet stadig er båret af en fantastisk goodwill.

- Der er ikke mange, der har så stor goodwill som landbruget. Den er næsten uudtømmelig. Forbrugerne bliver ved med at række hånden ud til os som erhverv, for de holder i virkeligheden utroligt meget af os. Det er jo os, der skaffer dem brød på bordet, og det er os, der repræsenterer de første mange hundredetusinde år af menneskehedens historie. Det ved de godt, og det misunder de os helt enormt, siger Niels Langkilde.

- Ser man på folk, der har gjort det godt i alle mulige andre brancher, tilføjer han, så drømmer mange af dem om at købe en lille gård og komme ud på landet, fordi det i sig selv giver mening i tilværelsen. Det viser noget om, hvor positive folk er over for landbrugserhvervet.

Derfor er opskriften på et godt image ganske enkel: Det er ikke det, man siger, der gælder. Det er det man gør.

- Vi skal ikke fortælle gode historier. Vi skal være den gode historie. For man skal ikke gøre det til noget særligt, at man opfører sig ordentligt. Det skal være noget, alle bestræber sig på, mener den fynske godsejer.

TEKST: EBBE MORTENSEN