Ensilering er årets vigtigste job

Læsser du af i ensilagestakken med en 20 kubikmeter vogn, skal ensilagesiloen helst være 200 kvadratmeter, og sker det med en 40 kubikmetervogn skal det helst ske i en silo med 400 kvadratmeter i fladeareal.

- Det er ikke så kompliceret, men ikke desto mindre uhyre vigtigt at lægge græsset ind i siloen i et tyndt lag på maksimalt 10 centimeter pr. gang, hvorefter det skal trykkes sammen med en gummiged eller traktor. En faktor 10 er til at huske, siger Torben Rasmussen, selvstændig kvægrådgiver og ikke bange for at mene noget om grovfoderdyrkning.

- Nu, hvor ensileringssæsonen går i gang, lægges hele grundlaget for foderkvaliteten næste fodringssæson, så det kan man simpelthen ikke prioritere højt nok. Og når vi i disse år øger græsarealerne, synes jeg det er vigtigt at gøre noget ved de kæmpevariationer, der er i græsmarksudbytterne. Eller rettere i foderudbytterne fra græsmarkerne.

Hele tiden er der i ensilagen en kamp mellem det gode og det onde. Smørsyrebakterier er de onde, og mælkesyrebakterier er gode.

- Græsset skal efterlades bredspredt efter skårlæggeren for at få lys nok. Græs, der ligger i mørke på marken, bliver til kompost. Eller rettere, så fremmer man udviklingen af smørsyrebakterier, som ødelægger ensilagen, påpeger Torben Rasmussen.

- Ved første slæt skårlægges fra sidst på formiddagen den første dag, der rives sent den anden dag og snittes fra morgenstunden den tredje dag. Ved de senere slæt skal der helst være fem timers solskin efter skårlægningen, før der rives. Bliver det for tørt, skal sammenrivningen foregå, mens afgrøden er våd af dug for at undgå, at riven slår bladene af. Det er når tørstoffet kommer op på 30-40 procent.

Torben Rasmussen blander sig gerne i valget af græsmarksblandinger. Han ser det sådan, at den enkelte skal finde sin placering mellem to yderpunkter.

- Det ene yderpunkt er økologer, der helst skal ramme en græsblanding, der giver 1,05 kilo tørstof pr. foderenhed. Det andet yderpunkt er en såkaldt »østfoderplan«, hvor der fodres med cirka 1,5-2,0 foderenheder i græs og her kan man godt gå op i 1,35 kilo tørstof pr. foderenhed.

Grundlæggende mener Torben Rasmussen, at flere burde tænke på at designe sine græsblandinger efter mere præcise behov.

- Hvis man eksempelvis er oppe på 14 foderenheder i grovfoder, skal fordøjeligheden ligge mellem 1,10 og 1,15 kilo tørstof pr. foderenhed. Eller er der tale om en foderplan med ni foderenheder i majs, skal betydeligt tungere fordøjeligt græsensilage, giver han som eksempler.

Torben Rasmussen har selv sin favorit blandt græsmarksblandinger. Her peger han på en Danvera 16 fra Advanta.

- Her er hvidkløverindholdet kun 15 procent, og de fem procent engsvingel i blandingen er med til at give græsensilagen struktur, påpeger han.

Danvera 16 indeholder desuden 30 procent hybridrajgræs, 25 procent tidlig rajgræs, og 25 procent middeltidlig rajgræs.

- Dertil kommer etablering af græsmarken som noget helt afgørende. Et perfekt såbed og skal udlægget etableres i korn, bør det altid ske i efteråret. I foråret er det ideelt at så udlægget i en ærtemark. Og under alle omstændigheder skal man gøre forarbejdet ordentligt, det vil sige græsmarken skal være jævn, fastslår han.

Det altid aktuelle spørgsmål om brugen af ensileringsmidler har Torben Rasmussen en klar mening om.

- Det skal man bruge. Det er pengene værd, fordi man derved sikrer bevarelse af flest mulige foderenheder i ensilagen. Alt for mange accepterer at høste 15.000 foderenheder i græsmarken for derefter at smide halvdelen væk.

- Det handler om få sænket pH-værdien i ensilagen så hurtigt som muligt. Det er ikke noget man kan se udefra eller en proces, man umiddelbart kan følge, når ensilagestakken er dækket til. Men undersøgelser viser, at et fald i pH til 4,0 efter 12 timer er muligt ved brug af ensileringsmidler. Dermed elimineres de skadelige bakterier, der øger tabet og senere besværliggør fordøjelsesprocessen hos koen.

- Derfor mener jeg, tilsætning af ensileringsmidler betaler sig. Gerne i en flydende form, som man er sikker på, er opløst og mikset effektivt med ensilagen, når det tilsættes under snitningen, siger fodereksperten, der kun anbefaler ensileringsmidler i granulatform, når tørstofindholdet er under 25 procent.

- Jeg vurderer, man kan hente et par tusinde foderenheder ekstra pr. hektar ved konsekvent at bruge ensileringsmidler ved græsensileringen. Især ved 2. og 3. slæt og senere er der mindre sukkerstof i græsset, og der mener jeg absolut, der bør bruges ensileringsmidler for at sikre så høj kvalitet af proteinet som muligt.

- Ensileringsmidler gør god ensilage bedre og i hvert fald får man altid pengene igen, når man bruger det, fastslår Torben Rasmussen.