Landbruget er den branche, der har flest dødsulykker. Ifølge Arbejdstilsynet er landbruget også et erhverv, hvor der hyppigt sker både små ulykker og alvorlige ulykker. Arbejdet med maskiner og dyr kan med andre ord skabe farlige situationer, som kan få alvorlige konsekvenser.

En af dem, som forsøger at forebygge antallet af arbejdsulykker i landbruget, er Anne-Birgitte Skaalum. Hun har syv års erfaring som arbejdsmiljøkonsulent, har deltaget i en række projekter, blandt andre Unges Sikkerhed - et projekt for 1. års elever og læremestre, og deltager i projektet Landbrugets Sikkerhedsbus, der siden 2004 har kørt landet rundt.

- Når vi kommer rundt med sikkerhedsbussen, handler det i første omgang om at få de formelle ting klaret ude på bedrifterne. Det vil sige arbejdspladsvurderingerne (APV), arbejdsbrugsanvisningerne (APB) og maskintjeklisterne. Det er de ting, der skal være i orden, når landbruget får besøg af Arbejdstilsynet, siger Anne-Birgitte Skaalum, der har sin faste base på Dalum Landbrugsskole.

- Det er et af de store problemer ude på bedrifterne, at de formelle ting ikke er i orden. Nogen har arbejdspladsvurderinger. Andre har ikke. Og arbejdspladsbrugsanvisninger og maskintjeklister er der rigtig mange, der ikke har orden i, tilføjer den fynske arbejdsmiljøkonsulent.

Ifølge Arbejdstilsynet sker der mange ulykker, når der er travlt og et stort arbejdspres på bedriften. Det kan være i høsttiden, såtiden eller på dage, hvor arbejdet skal afsluttes hurtigst muligt. Manglende opmærksomhed eller dårlige rutiner er ofte årsag til ulykker.

- Når jeg kommer ud, går jeg altid en tur på bedriften sammen med ejeren eller medarbejderne, hvor vi først og fremmet kigger på de fysiske ting. Undervejs snakker vi om, hvad det er for nogle ting, man kan komme til skade med. Al erfaring viser nemlig, at medarbejderne har stor indflydelse på, om der sker ulykker. Derfor er det vigtigt for alle medarbejdere - og ikke mindst eleverne - at de får indarbejdet nogle fornuftige arbejdsrutiner, så de sikkerhedsmæssige ting kommer til at sidde på rygraden, siger Anne-Birgitte Skaalum.

- Det kan være i forhold til redskaber. Hvad sker der, hvis jeg gør sådan og sådan? Risikerer jeg så at blive skåret eller klemt? Og hvor befinder de andre sig henne, når jeg kører med fodervognen på fodergangen i kvægstalden? Hvordan håndterer vi kastreringen af grise? Har vi de rigtige arbejdsstillinger? Eller kan vi gøre det anderledes? Konkrete og helt almindelige ting, som ofte handler om sund fornuft og bevidsthed om, hvordan man gør tingene på den bedst mulige måde, siger arbejdsmiljøkonsulenten.

Når det gælder det fysiske arbejdsmiljø, er der ifølge Anne-Birgitte Skaalum sket en positiv udvikling i forhold til tidligere. For eksempel ser hun aldrig mere et kraftudtag, som ikke er afskærmet.

- Men, understreger hun, jeg kommer ikke uanmeldt på bedrifterne. Derfor kommer jeg måske ofte de »forkerte« steder forstået på den måde, at jeg kommer på de bedrifter, hvor man i forvejen er bevidste om arbejdsmiljøet og gerne vil have tjekket, om tingene er i orden. Det gælder ikke mindst bedriftsejere, som har 1. års elever. De er meget bevidste om, at det fysiske arbejdsmiljø skal være i orden. Ellers bliver de ikke godkendt som praktiksted.

Men det er ikke kun det fysiske arbejdsmiljø, der har betydning. Det psykiske arbejdsmiljø spiller også en stor rolle for bedriftens samlede arbejdsmiljø. Ifølge Anne-Birgitte Skaalum gavner det i allerhøjeste grad arbejdsklimaet, hvis medarbejderne har indflydelse på deres egne arbejdsopgaver, så de for eksempel ikke »hænger« på den samme kedelige opgave hele tiden.

- Omgangstonen på arbejdspladsen har også stor betydning. Nogle steder er den mere rå end andre steder. Tonen kan sagtens være rå og hjertelig, men den kan også være rå og ubehagelig for nogen. Og så er det vigtigt af få sagt fra og sige »nej« til den pågældende omgangstone. I det hele taget er det vigtigt, at man kan snakke om tingene.

- I den sammenhæng er det en stor gevinst, at medarbejdersamtaler har vundet indpas på mange landbrugsbedrifter. Her kan man nemlig få snakket om de psykiske ting på tomandshånd. Når det drejer sig om det fysiske arbejdsmiljø, for eksempel håndteringen af maskinerne, så kan man godt snakke om tingene, mens alle sidder omkring bordet. Men når det drejer sig om de psykiske ting, så er det ikke altid rart, hvis alle lytter med, siger Anne-Birgitte Skaalum.

- Men, understreger hun, medarbejdersamtalerne skal være ordentligt tilrettelagt, så de ansatte har tid til at forberede sig på, hvad de skal snakke om. Det duer ikke, hvis ejerne bare henkastet siger til en medarbejder: Du kan lige blive lidt bagefter, så vi kan få snakket sammen. Så virker det ikke. Men griber man det rigtigt an, så er medarbejdersamtalerne et utrolig godt redskab, når det gælder det psykiske arbejdsmiljø.

På mange bedrifter - ikke mindst bedrifter med mange ansatte - er man da også i stigende grad blevet bevidste om, at der skal være en ordentlig tone på arbejdspladsen, ligesom der skal være ordnede forhold.

- Verden udenfor arbejdspladsen fylder meget for alle medarbejdere - men ikke mindst for de unge. For dem er det utrolig vigtigt, at de ved, at de kan nå at komme til fodbold - eller hvad de nu interesserer sig for. Det skal arbejdsgiverne være meget opmærksomme på. Selvfølgelig kan der være perioder, hvor man er nødt til at få udført det nødvendige arbejde, men under normale forhold skal medarbejderne kunne vide, hvornår de har fri, så de kan disponere og tilrettelægge deres tid udenfor bedriften, siger Anne-Birgitte Skaalum.

- Det er faktisk meget enkelt, tilføjer hun, gode medarbejdere bliver på gode arbejdspladser. Sådan er det.

TEKST: EBBE MORTENSEN