Der er stadig store forskelle mellem de nordvestfynske svineproducenter. Det viser områdegennemsnittet for 4. kvartal 2005, som svinebrugskontoret i LandboFyn netop har fremlagt.

For soholdet omfatter opgørelsen resultater fra 69 sobesætninger med 30 kg’s produktion med i alt 28.194 årssøer og 10 sobesætninger med 7 kg’s produktion med i alt 7.094 årssøer.

Tallene viser en forskel på 8,1 producerede grise pr. årsso mellem de ringeste og de bedste besætninger. Tilsvarende er der en forskel på 1.976 kr. i dækningsbidrag pr. årsso. Hvis de 10 ringeste besætninger kunne nå op på samme niveau som det samlede gennemsnit, så ville det pr. år med deres 277 årssøer betyde en forbedring på knap 240.000 kr.

Slagtesvinebesætningerne er listet efter et indeks, der vægter daglig tilvækst, foderforbrug, dødelighed, kødprocent samt ind- og afgangsvægt. Der er denne gang 82 besætninger, der tilsammen har produceret 116.907 slagtesvin. Også her er de 10 bedste sammenlignet med de 10 ringeste ud fra det beregnede indeks.

Sammenligningen viser en forskel på godt 200 g daglig tilvækst mellem de ringeste og de bedste besætninger. Tilsvarende er der en forskel på 68 kr. i dækningsbidrag pr. produceret slagtesvin. Hvis de 10 ringeste besætninger kunne nå op på samme niveau som det samlede gennemsnit, så ville det pr. år med deres 1.127 slagtesvin betyde en forbedring på knap 400.000 kr.

- Sammenlignet med opgørelsen, som blev lavet til årsmødet 2005, er tilvæksten nogenlunde den samme (6 g højere) hvorimod foderforbruget pr. kg tilvækst er blevet noget ringere med en stigning fra 2,86 til 2,92 FEsv, oplyser svinebrugsrådgiver Lone Grube Hansen, LandboFyn.

Områdegennemsnittet omfatter også en sammenligning mellem indkøbt og hjemmeblandet foder.

Ikke overraskende er dækningsbidraget for de besætninger, der blander alt foderet selv, noget højere end for dem, der indkøber alt foderet. En forskel på 429 kr. pr. årsso, og det, selvom sobesætningerne med indkøbt foder ligger 1,3 producerede grise højere end hjemmeblanderne. I rene foderomkostninger pr. årsso er forskellen 740 kr.

Den tilsvarende opgørelse for slagtesvinebesætningernes vedkommende viser lidt overraskende, at der stort set ingen forskel er i effektiviteten mellem de to grupper. Både tilvækst, foderforbrug og kødprocent er stort set det samme. Det er næsten udelukkende på foderprisen, at forskellen gør sig bemærket, hvilket for dækningsbidraget betyder en difference på 37 kr. pr. produceret slagtesvin.