En standardiseret rapport foretaget af IFCN (International Farm Comparison Network) viser, hvordan mælkeproducenter i en række lande verden over klarer sig i forhold til hinanden. Tallene viser, at danske mælkeproducenter - specielt de større besætninger - klarer sig ganske godt.

Det skyldes ikke mindst en høj arbejdsproduktivitet, høj mælkeydelse og en hastig strukturudvikling, mener økonom i Dansk Landbrug, Arne Lauridsen, som har analyseret tallene.

Sammenligningen er foretaget mellem en række europæiske lande, USA, Argentina, Brasilien, Indien, Australien samt New Zealand. Og Indien er medtaget, fordi landet er verdens næststørste mælkeproducent. Landet har dog ikke nævneværdig eksport og er derfor ikke en konkurrent til danske mælkeproducenter.

De alternative udgifter, som i figuren er den lysegrønne del af søjlen, vil sige de beregnede udgifter af egen og ægtefælles arbejdsindsats samt det udbytte, der kunne have været på jorden, hvis køerne ikke gik der.

Den nederste mørkegrønne del af søjlen viser de reelle udgifter, således at hvis der er afstand mellem den og den sorte del af søjlen giver bedriften overskud. Endelig viser den grå del af søjlen alternativomkostninger af kvoteanskaffelser. Det vil sige, at de reelle udgifter til kvoten er medtaget i den mørkegrønne søjle, mens den grå viser, hvad kvoten maksimalt koster.

- Der er flere interessante ting i sammenligningen. New Zealand har man regnet med kunne blive en af de største konkurrenter, men det er svært for dem at få det til at løbe rundt. Faktisk skal de op over 1.000 malkekøer i en besætning, før overskuddet kommer fri af de alternative udgifter, siger Arne Lauridsen.

Han mener, det skyldes, at new zealandske mælkeproducenter kun producerer mælk, når det er billigt - forår og sommer - samt at landet hovedsageligt producerer til lagerfaste mejeriprodukter som smør og mælkepulver, mens lande med høj befolkningskoncentration - som Danmark - producerer drikkemælk og andre højværdiprodukter.

Arne lauridsen påpeger desuden, at et land som Holland har så store alternativomkostninger og så stor friværdi i ejendommene, at det kan betale sig for producenterne at sælge bedrifterne og flytte produktionen til andre lande.

- Det kunne for eksempel være til et land som Polen, hvor overskudsgraden efter de alternative omkostninger er væsentligt højere. Men der skal man huske, at de aftagningsmuligheder, som er til stede i Danmark, ikke findes i Polen, påpeger Arne Lauridsen.

USA er ifølge Arne Lauridsen stadig den største mælkeproducent.

- Mælkeproducenterne i USA har en høj indtjening, også efter alternativomkostningerne er regnet med, og produktionen stiger da også i landet, siger Arne Lauridsen.