(EFFEKTIVT LANDBRUG) Fødevareøkonomisk Institut har netop udgivet sin analyse af lønningsevnen i landbrugets driftsgrene i 2004. Mink var bedst og slagtesvin stadig lav.
Kunne man omstille sig hurtigt og alene vælge produktionsgren efter lønningsevne, ville en hel del landmænd med fordel kunne kaste sig over pelsproduktion.
Minkfarmerne fik 204 kroner for hver times arbejdsindsats på farmen i 2004, har Fødevareøkonomisk Institut beregnet. Det viser sig i den netop udgivne rapport fra instituttet om økonomien i landbrugets driftsgrene i 2004.
Helt så godt gik det langtfra i de øvrige driftsgrene i 2004. Slemt så det ud for slagtesvineproduktionen, der dog kunne notere sig fremgang fra minus 75 kroner i timen til minus 27 kroner i timen. Trods alt i den rigtige retning, selvom det ikke giver smør på brødet.
Lidt bedre så det ud for smågriseproduktionen, hvor man løftede sig fra minus seks kroner i timen og op på et kassedameniveau på plus 91 kroner, som hermed fik glæde af den lidt højere notering, året bragte.
En dybere analyse af økonomien i de forskellige besætningsstørrelser viser næsten entydigt, at de største besætninger giver den højeste timeløn. Dog med den underfundige variation, at de mindste besætninger med under 99 søer havde en bedre indtjening end størrelsesgruppen fra 100 til 149 søer.
Når de største besætninger ligger væsentlig højere i lønningsevne end deres mindre kolleger, viser analyserne, at årsagen ligger gemt i et højere antal grise pr. årsso og dermed en større produktionsværdi.
Samme tendens findes hos slagtesvineproducenterne, hvor kun besætninger med mere end 6.000 leverede slagtesvin pr. år udviste positive tal, nemlig plus 34 kroner pr. arbejdstime.
Fra 2003 til 2004 steg den gennemsnitlige sobesætning fra 234 søer til 255 søer og hos slagtesvineproducenterne var stigningen fra 2.690 til 2.948 leverede slagtesvin pr. år.
Hos malkekøerne er tendensen den samme. De største besætninger har den bedste lønningsevne pr. time og de laveste omkostninger pr. ko. Mest markant skiller besætningerne i kategorien fra 25 til 49 køer sig ud med noget lavere ydelse end de øvrige kategorier. Faktisk ligger den gennemsnitlige ydelse i de besætningsstørrelser, der i fire størrelseskategorier fra 50-74, fra 75-99, fra 100-124 og et gennemsnit af besætninger over 125 køer indenfor 500 kilo mælk pr. ko pr. år. Den højeste gennemsnitsydelse har besætningerne mellem 100 og 124 køer med 8.556 kilo pr. ko pr. år.
I rapporten pointeres dog tydeligt, at der er stor spredning på produktionsresultaterne indenfor de enkelte størrelsesgrupper, når det gælder malkekvæg.
Ikke desto mindre finder de mange og store besætningsudvidelser god støtte i den netop udkomne rapport fra Fødevareøkonomisk Institut. Det er et klart mønster, at de største besætninger klarede sig bedst, både hvad angår lønningsevne pr. time, og når det gælder nettooverskud pr. ko. Kun besætningsgruppen over 125 køer havde et positivt nettooverskud.
Imidlertid var 2004 også året, hvor man som gennemsnit for alle malkekvægsbesætninger måtte notere sig fald på 32 kroner til nu kun 106 kroner pr. time.
Slagtekalveproducenterne kunne glæde sig over stigende kødpriser i 2004 og fordoblede næsten lønningsevnen til et gennemsnitsniveau på 153 kroner i timen.
Modsat gik det med ammekøerne. Her var de stigende oksekødspriser ikke nok til at løfte aflønningen for arbejdsindsatsen op på plussiden. Ammekøer og opdræt viste negativ lønningsevne på henholdsvis minus 28 og minus 264 kroner i timen.
Ikke overraskende har også planteproduktionen det hårdt med lønningsevnen, hvis den udmåles på afgrøden alene.
Generelt var lønningsevnen ved kornproduktion i 2004 på minus 53 kroner i timen. Det var i et år, hvor produktionsværdien faldt med fem procent og hektartilskuddet med 14 kroner pr. hektar. Det var også i et år, hvor den gennemsnitlige omkostning pr. hektar steg med 307 kroner.
2004 var et år, hvor især græsfrø og sukkerroer markerede sig noget mere positivt end kornproduktion. Her viste der sig eksempelvis timelønninger på 177 kroner i timen for at producere græsfrø og 226 kroner i timen til sukkeroeproducenterne. Men ærter faldt helt tilbage på næsten nul kroner var der stadig 80 kroner i timen i disciplinen rapsdyrkning.