Sukkerroeavlerne er udmærket klar over, at de i forhold til traditionelle planteavlere har haft et privilegium - et slags monopol på en guldgrube. Men her ved den nye EU-sukkerreform er fidusen »feset noget ud«, og med ugens meddelelse om lukningen af Assens Sukkerfabrik må sukkerroedyrkerne på Fyn og i Sydjylland se frem til vilkår som »almindelige« planteavlere.

Seniorkonsulent Rune Munch-Andersen fra Patriotisk Selskab, som i mange år har rådgivet medlemmerne om blandt andet sukkerroedyrkning, har regnet lidt på konsekvenserne.

- Det koster i sagens natur avlerne penge. Fra de hidtidige 12-13.000 kroner i dækningsbidrag for en ha sukkerroer falder indtjeningen med den nye reform til omkring 4.000 kroner i DB. Dertil skal så lægges 4-5.000 kroner i kompensation. Derfor vil indtjeningen ved fortsat sukkerdyrkning falde omkring 4.000 kroner pr. ha i forhold til det hidtidige lukrative niveau.

- Men, fortsætter planteavlskonsulenten, hvis de avlere, som fra næste år ikke længere kan levere roer til Assens, i stedet skal tilså de samme arealer med hvede til måske 2.500 kroner i dækningsbidrag pr. ha, så ser regnestykket endnu ringere ud.

- Med den sukker-kompensation på de 4-5000 kroner pr. ha, som vil følge ejendommen frem til 2013, bliver der altså tale om en nedgang på 6-7000 kroner ved at skulle udskifte sukkerroerne med hvede.

En mulighed vil også være at sælge sukkerkvoten, hvad det så end vil kunne indbringe med den nye EU-sukkerreform og den nye situation efter Daniscos lukning af Assens Sukkerfabrik efter årets roekampagne.

Sukkerroer har været et godt sædskifte på mange bedrifter, men Rune Munch-Andersen forventer dog, at mange hidtidige sukkerroedyrkere vil kunne ty til andre fornuftige sædskifteafgrøder, som for eksempel græsfrø, vinterraps, havre eller ærter.

- At landmændene er kede af lukningen i Assens, har tydeligt fremgået ved vore besøg ude på bedrifterne her torsdag og fredag. Men modsat ser man det også som en retfærdig udfordring nu at skulle dyrke planteavl på almindelige præmisser, lyder det fra seniorkonsulenten hos Patriotisk Selskab.

En af de næsten 2000 fynske og sydjyske sukkerroeavlere, som nu skal se sig om efter alternativer, er inspektør Jens Otto Nielsen på Wedellsborg nord for Assens, der er en del af Frijsenborg-Wedellsborg Landbrug - et af landets allerstørste planteavlsbrug.

- Med vor pløjefrie dyrkning har vi været meget glade for sukkerroerne i sædskiftet, og derfor regner jeg med, at alternativet bliver mere græsfrø og raps, oplyser inspektøren på Wedellsborg, der gennem masser af sæsoner har haft store roearealer.

I indeværende sæson, der sandsynligvis bliver den sidste med sukkerroer, er der planlagt godt 110 hektar svarende til 10 procent af det vestfynsk gods’ samlede dyrkede areal.

- Muligvis vil der kunne fortsat leveres roer, men transporten til Lolland-Falster bliver givetvis for bekostelig. Lige nu er det i det hele temmelig træls, men der er mange bolde i luften efter meddelelsen om Assens-lukningen, så indtil videre ser vi tiden an, siger Jens Otto Nielsen til Effektivt Landbrug.

For nogle år siden besluttede man på Wedellsborg at sælge roeoptagerne, og i stedet leje til arbejdet. Derfor er maskininvesteringerne begrænset til nye såmaskiner, radrenser og en båndsprøjte.

- Men for mange andre kommer de manglende sukkerroer til at få meget stor betydning. Alene vognmanden, som har fragtet vore roer til fabrikken, har i årets tre sidste måneder haft tre biler fuldt beskæftiget med opgaven.