Af Bøje Østerlund

Af en eller anden grund hænger dansk mælkeproduktion lige nu i bremsen.

- Vi er tre til fire dage bagud i forhold til sidste år, hvis vi skal nå at levere samme mængde mælk inden kvoteåret slutter 31. marts, siger chefkonsulent Erik Andersen, Jysk Kvægrådgivning i Brørup.

- Derfor vil vi næppe nå op på en produktion, hvor en superafgift på kvoteoverskridelse kommer på tale for ret mange mælkeproducenter, hvis den overhovedet kommer.

Erik Andersen baserer sin vurdering på at leverancen på landsplan var 9,1 millioner kilo lavere end sidste år, ligesom den seneste 14-dages leverance var 3,7 millioner kilo lavere end samme periode sidste år.

Situationen er derfor, at Danmarks kvote knapt kan udnyttes optimalt, ligesom det er tilfældet i flere af vore nabolande.

- Konsekvensen af ikke at opfylde landekvoten i en årrække, som vi for eksempel har set det Sverige, kan resultere i en lavere kvotepris. Og det er vel heller ikke det værste, at de der får glæde af det, er de mælkeproducenter, der fortsætter med at producere. Som det er nu, lander gevinsten hos de, der forlader produktionen, påpeger Erik Andersen.

Hvorvidt den aktuelle situation vil påvirke kvoteprisen, vil chefkonsulenten ikke udtale sig om.

- Det er jo politik, siger han.

Om den lavere produktion af mælk i de seneste måneder skyldes ekstraordinært mange slagtninger ved besætningsophør eller den påståede dårligere majskvalitet er ikke afklaret.

- Nogen vil måske sige, det er lidt vovet på nuværende tidspunkt at sige noget om kvoteopfyldelsen og jeg kan da heller ikke garantere, at vi ikke når kvoten. Men nu, hvor det er tydeligt, at vi er så meget bagud i forhold til sidste år, må det være på sin plads at gøre mælkeproducenterne opmærksom på det.

- Allerede nu er det svært for den enkelte producent at gøre noget, men hvis vi først siger noget i marts, er det da helt sikkert for sent, påpeger Erik Andersen.

- Hvis vi skal nå sidste års niveau, skal vi faktisk ligge tre procent over den nuværende daglige leverance. Det er for at nå de 109,13 procent, der sidste år var grænsen for at udløse en superafgift, lyder det fra chefkonsulenten.