Der er 35 kilometer til nærmeste McDonald’s. Om vinteren fryser det ned til 35 iskolde minusgrader. Det er svært at skaffe tilstrækkeligt med kvalificeret arbejdskraft – og somme tider dør grisene af foderet fra den nærmeste foderfabrik 150 kilometer borte, fordi kvaliteten er uegnet til svineføde. Kort sagt: Vi er langt ude på landet. Eller rettere: Vi befinder os i russisk pionerlandskab. Det vilde øst, som Torben Thomsen fra Ebberup kalder det. Den vestfynske landmand er sammen med otte medinvestorer, der hver bidrager med deres spidskompetencer, de første danskere, som i praksis er i gang med svineproduktion i Rusland – nærmere bestemt i landsbyen Taldom 100 kilometer nord for hovedstaden Moskva. Og selv om han ikke lægger skjul på, at det kræver både robusthed og betydelige investeringer at være pioner på de russiske stepper, så ser han samtidig et kæmpe potentiale i det russiske marked.

- Der bor cirka 20 millioner mennesker i Moskva Oblast regionen, og det lokale marked er kun selvforsynende med noget, der ligner 5-10 procent. Hvis vi bare kan få en lille procentdel af det marked, så kan vi simpelthen ikke levere mere. Markedet vil såmænd ikke kunne mærke, om vi er i gang eller ej, men for os kan forretningen godt gå hen og blive »ikke så ringe endda«, lyder vurderingen fra Torben Thomsen.

Målet er 3000 søer og 4000 hektar

Det tager tid at etablere sig i udlandet, men for de danske pionerer i Rusland er det faktisk gået temmelig stærkt. I juni 2003 var de på en studietur derovre, og allerede i august blev selskabet Agripo ApS dannet. I 2004 blev de første bygninger købt i Taldom, og januar 2005 blev de første grise sat ind i nyrenoverede stalde.

I dag produceres der smågrise på basis af 735 årssøer, og 600 hektar er under plov. Men det er langt fra målet.

- Vi forventer at komme op på 1500-1600 årssøer i 2006. Vi fordobler med andre ord produktionen, og håber at vi kan gøre det samme i 2007. Det samme gælder arealet. Det foreløbige mål er, at vi gerne vil op på 3000 årssøer og 3000-4000 hektar, så jorden passer sammen med soholdet og slagtesvineproduktionen, som vi forventer at komme i gang med i løbet af foråret 2006, når slagtesvinestalden står færdig, fortæller Torben Thomsen og tilføjer, at slagtesvinestalden er blevet forsinket, fordi et af de store hurdler i Rusland er at få byggeriet til at skride i samme tempo, som under danske forhold.

- Men, understreger han, vi er blevet utrolig godt modtaget af de lokale myndigheder i Taldom. De vil meget gerne have noget produktion i gang i området, men der er også et bureaukrati, som mindst er på højde med Fyns Amt. Det krævede ikke mindre end 17 stempler og underskrifter i den rigtige rækkefølge, inden vi fik tilladelse til at producere grise på farmen.

I Rusland er gylle et affaldsprodukt

Alt skal nemlig gå rigtigt til. Også når det gælder miljøet.

- Russernes regler omkring udbringning og nedbringning af gylle er faktisk skrappere end de danske. De betragter gyllen som et affaldsprodukt, som skal nedpløjes med det samme – i praksis senest to timer efter udbringning. Så de ligger ikke på den lade side miljømæssigt, som mange måske tror. Og det hele styres stramt af det lokale miljøkontor, fortæller Torben Thomsen.

Han slår samtidig fast, at han ikke er i Rusland på grund af manglende udvidelsesmuligheder i Danmark.

- Jeg har den produktion herhjemme, som jeg altid har ønsket mig. Vi har 700 søer med produktion af 4000 LY avlsdyr og 6000-7000 slagtesvin. Desuden sælger vi i øjeblikket omkring 4500 smågrise på årsplan, fortæller Torben Thomsen, der har 430 hektar under plov og 10 ansatte til at hjælpe sig med arbejdet på bedriften.

Årsagen bunder mere i økonomi.

- Det var oprindelig min holdning, at så længe vi kunne lave en god forretning i Danmark og tjene penge på svineproduktionen, så var der ingen grund til at tage til udlandet. Men det er jo ingen hemmelighed, at indtjeningen i dansk svineproduktion ikke har været vildt god de sidste år, siger Torben Thomsen.

- Men det handler også om eventyrlyst, tilføjer han. Og grunden til, at vi tog det store spring til Rusland i stedet for Polen eller Baltikum, var, at vi på vores studietur oplevede, hvor langt bagefter den russiske landbrugsproduktion er i forhold til vores. Det hele er nærmest gået i stå derovre. Så der er hårdt brug for know-how og management, og det vil vi så prøve at gøre, så godt vi kan. Men det er en meget lang proces. Tingenes tilstand ændres ikke på 14 dage.

Store kulturforskelle hos medarbejderne

Der er med andre ord både fordele og ulemper i Rusland.

- Den store fordel er helt klart, at der ikke er noget øvre loft for, hvor stor vores produktion må være. De lokale vil kun være glade, hvis vi havde 30.000 søer om fem år. Det er jeg ikke sikker på, vi selv vil kunne magte, men mulighederne er der. Der er uanede mængder af hektar, og de ligger lige udenfor døren. Så det er bare med at komme i gang, siger Torben Thomsen, der gerne så flere danskere i området.

- Den største ulempe – eller det største problem vi er løbet ind i – er at skaffe tilstrækkeligt med kvalificerede medarbejdere. Både danske ledere og lokale folk som vi kan stole på, og som kan passe grise, siger den fynske svineproducent, som vurderer, at vanskelighederne blandt andet skyldes det kulturskred, der skete, da det gamle Sovjet og dermed kollektivbrugene mere eller mindre gik i opløsning, og mange unge søgte væk fra landbrugserhvervet.

Gode lokale medarbejdere findes dog også, understreger Torben Thomsen.

Pigerne styrer

- Det ser ud til, at det er pigerne, vi skal satse på. De drikker knapt så meget vodka som drengene. Vi har blandt andet en dygtig lokal leder af avlsarbejdet, som hedder Olga, og et par andre lokale piger, som er gode i farestalden. Så det er pigerne, der kommer til at styre tingene derovre, fortæller han og tilføjer, at selskabet har planer om at køre en form for uddannelse af de lokale medarbejdere.

I øjeblikket er der to danskere til at lede projektet. Og det er et benhårdt job, understreger Torben Thomsen:

- Det er en hel anden kultur, de kommer over til. Russerne er nogle dejlige mennesker, som stort set har samme form for humor, som vi har. Så det er altid sjovt at være sammen med dem. Men der er langt til alting, og klimaet er koldt og råt, og gør én træt om vinteren.

Det kræver opbakning på hjemmefronten

Engagementet i Rusland tager en ikke ubetydelig del af Torben Thomsens tid, og det kræver naturligvis opbakning fra såvel familien som de ansatte på bedriften i Ebberup:

- Jeg bruger både direkte og indirekte mange timer på projektet. Jeg er derovre hver anden måned i fire-fem dage, og når jeg er hjemme, går der også tid med snak pr. mail og telefon. Det går naturligvis fra bedriften herhjemme, så det er klart, at det kræver, at jeg har nogle dygtige folk ansat til at styre produktionen.

- Det skal heller ikke være nogen hemmelighed, at jeg savner mine børn, når jeg har sovet tre nætter i Rusland. Det er derfor, jeg ikke flytter derover, siger Torben Thomsen, der i sommers havde hele familien med til Taldom, så de kunne se farmen og omgivelserne.

- Det har givet en vis forståelse for, hvorfor jeg er nødt til at bruge en masse tid på projektet, siger den vestfynske landmand, der ikke forventer, at han og de øvrige pionerer får det store økonomiske output ud af farmen i Rusland de første 10 år. Her handler det om at udvikle virksomheden.

- Men, siger Torben Thomsen, så håber vi selvfølgelig, at vi har en pension stående.

TEKST: EBBE MORTENSEN