Mange svineproducenter har opdelt farestalden i sektioner. Men store kuld, mange ammesøer, ujævne ugehold og »tidsspilde« med desinfektion eller skift af fodtøj betyder imidlertid, at det formentlig er de færreste steder, der opretholdes konsekvent sektioneret drift. Men hvis sektioneringen ikke tages seriøst og der dermed flyttes grise mellem sektionerne, anvendes samme skrabere m.v. i de forskellige sektioner, samt undlader desinfektion eller skift af fodtøj mellem de forskellige sektioner, er sektioneringen formentlig mere eller mindre nyttesløs. En ny undersøgelse fra Landsudvalget for Svin (Meddelelse nr. 720) viser da også, at produktionsresultaterne forbedres, når der ikke gås på kompromis med den sektionerede drift.

I to veldrevne besætninger med gode produktionsresultater og uden væsentlige sundhedsproblemer har Landsudvalget for Svin testet, om produktionsresultater og sundhed kan forbedres ved konsekvent sektioneret drift af farestalden. Statistiske analyser viste, at der var en tendens til, at den sektionerede drift af farestalden gav en fravænningsvægt, der var gennemsnitligt 230 gram (= 3,3 procent) højere end ikke-sektioneret drift. Ligeledes var der en tendens til, at såvel behandlingsfrekevens som dødeligheden i farestalden blev reduceret.

I meddelelsen fremhæves det, at selv veldrevne besætninger uden nævneværdige sygdomsproblemer kan opnå effekt af sektioneret drift. Men sandsynligvis vil effekten være endnu større i besætninger med mere udtalte sygdomsproblemer.

Især sygdomme som følge af visse tarmbakterier kan formentlig reduceres ved at holde sig til konsekvent sektioneret drift. Eksempelvis E-coli kan ikke tåle desinfektion og udtørring, men overføres let fra dyr til dyr via flyttede dyr og via gødning på eksempelvis støvler og redskaber.

Undersøgelsen er publiceret som Meddelelse nr. 720 fra Landsudvalget for Svin og kan findes på internettet under www.lu.dk.