Der er god gang i investeringerne i kvægbruget. Mælkeproducenterne investerer stadig i nye stalde, om- og tilbygninger, mælkekvote, jord og ejendomme, så der er god gang i strukturudviklingen indenfor kvægbruget, sådan som det efterhånden er set igennem en årrække.

Sådan opleves det i hvert fald hos en af landbrugets helt store långivere, DLR Kredit A/S, hvor udlånsdirektør Jens Kr. A. Møller vurderer, at muligheden for at erhverve kvote har fremmet denne udvikling.

- Muligheden for at købe mælkekvote har for nogle mælkeproducenter gjort det muligt at udnytte bestående staldkapacitet bedre. Andre køber mælkekvote i forbindelse med nybyggeri og måske også tilkøb af yderligere jord for at øge produktionen. Vi ser ikke så ofte mere, at mælkeproducenter, der har bygget ny stald, ikke kan få den fyldt helt op med køer fra starten på grund af manglende kvote, siger Jens Kr. A. Møller til Effektivt Landbrug.

- Det, der er så typisk for netop kvægbruget, er, at der er tale om en meget stabil udvikling. Det allerede stærkt reducere antal mælkeproducenter betyder, at der ikke er tale om noget egentligt stort antal sager. De er så til gengæld betydeligt større end for blot nogle få år siden, tilføjer udlånsdirektøren.

Han fortæller, at der sker noget på kvægfronten over hele landet, men det mærkes tydeligt, at kvæget igennem mange år er rykket mod vest. DLR Kredit har da også 70 procent af sine udlån i Jylland. Kvægbrugene ligger generelt i egne, hvor jordpriserne ikke ligger helt i top. Det har den betydning, at en ung kvægbruger, der ekspanderer, måske kan nøjes med at give 120.000 kroner pr. hektar for suppleringsjord i stedet for 170.000.

Oplevelsen hos DLR Kredit er alt i alt, at der er en god, optimistisk stemning i kvægbruget, selv om en generelt større indtjening bestemt er ønskværdig. Kvægbønderne har nemlig generelt en stabil indtjening, men på et ikke særlig højt niveau. DLR Kredit har haft meget små tab på udlån i den seneste halve snes år, og restancerne ligger på et historisk lavt niveau. De høje priser på mælkekvote og kvægejendomme viser i sig selv, at der er en tro på fremtiden i kvægbruget.

De stigende ejendoms- og jordpriser igennem en årrække har betydet, at kvægbrugere, som måske ikke har været dygtige nok eller som ikke kan følge med udviklingen, i næsten alle tilfælde har kunnet afvikle deres bedrift på en ordentlig måde, oven i købet ofte med en rimelig sum penge på lommen.

- Vi oplever også kvægbrugere i deres bedste alder, for hvem det kører godt, så de sagtens kunne fortsætte i mange år endnu, men alligevel vælger at stoppe som mælkeproducentero og måske også sælger gården for at prøve noget helt andet, mens de endnu har muligheden for det, fortæller udlånsdirektøren.

- For DLR Kredit har ændringen i 1999, hvor vi afgav monopolet på belåning i området fra 45 til 70 procent af ejendomsvurderingen og kom til at operere på lige fod med de øvrige realkreditinstitutter med belåning i området fra nul til 70 procent, vist sig at være en stor fordel. Vore lån har generelt en langt sikrere placering end tidligere, hvor vi altid lå efter de traditionelle realkreditinstitutter og derfor måtte bære langt større tab end disse - for eksempel i forbindelse med landbrugskrisen i begyndelsen af 1980’erne, siger Jens Kr. A. Møller.