I den nye Struer Kommune kan landbruget glæde sig over at have fået en af deres egne i spidsen. Venstre-manden Martin Merrild (billedet red.), der er medlem af Dansk Landbrugs bestyrelse og har talrige andre poster inden for landbruget og fjerkræbranchen, kan nu også snart skrive borgmester på visitkortet.

Han er imidlertid en af de få landmænd, der kan prale af det efter strukturreformen. I 70’erne var omkring 40 procent af borgmestrene landmænd. Det tal er nu nede på mellem 5-10 procent. Dermed er der alene siden sidste valg i 2001 sket en halvering fra 17 procent, oplyser Kommunalforsker ved Danmarks Journalisthøjskole, Roger Buch.

- Det hænger helt klart sammen med strukturreformen, hvor mange af de små landkommuner, som havde en landmand i spidsen, er blevet lagt sammen. Hvis man ser på hovedstadsområdet, så har der jo ikke været særlig mange sammenlægninger. Derudover har det også noget at gøre med, at Venstre har haft et halvskidt valg, siger Roger Buch.

Faldet fra 70’erne til 2001 ser han som et udtryk for den almindelige strukturudvikling i landbruget, hvor der er blevet færre landmænd. Den store betydning har det dog ikke, at der sidder landmænd for bordenden i kommunerne.

- Hovedparten af opgaverne i kommunerne har jo ikke direkte noget med landbrug at gøre. Det handler om skoler, børnepasning og ældrepleje. Og selv om der jo nu kommer flere miljøopgaver ud til kommunerne, så er det ikke nødvendigvis en fordel, for der vil være meget stor bevågenhed på, om borgmesteren er for rundhåndet med tilladelserne, siger Roger Buch.

Formanden for Dansk Landbrug, Peter Gæmelke, synes også stadig, at landbruget er flot repræsenteret blandt de folkevalgte, selv om der er sket en halvering ved dette valg.

- Det har betydning, at de har en forståelse for erhvervets udfordringer, så der ikke bare bliver udviklet en stærk centerby, men at der også bliver taget hånd om landdistriktsudviklingen i de små byer, siger Peter Gæmelke.