Fugleinfluenza af den alvorlige type A kan smitte til mennesker på to måder. Enten direkte fra fugle eller deres miljø, eller via en mellemvært som svin. Risikoen for en storstilet fugleinfluenzaepidemi blandt mennesker er dog minimal, hvis smitten sker direkte fra fjerkræ til mennesker. Eftersom svin og mennesker langt nemmere er i stand til at smitte hinanden og blande virus, er risikoen for en ny »spansk syge« formentlig langt større, hvis smitten med en muteret fugleinfluenza sker via svin. Derfor er det vigtigt, at fjerkræ og svin holdes adskilt, hvilket typisk er tilfældet i Danmark i modsætning til i Asien, hvor fugleinfluenzaen har udgjort et problem for menneskers sundhed.

En alvorlig influenzaepidemi forårsaget af virus type A (H3N2), der gik verden rundt i 1968-1969, var en blanding af human influenza og fugleinfluenza. Den spanske syge er imidlertid nok den mest kendte og verdensomspændende epidemi forårsaget af influenzavirus type A. Den huserede omkring 1920 og forårsagede 40-50 millioner dødsfald verden over.

Historien viser, at store, alvorlige influenzaepidemier kan forventes cirka tre-fire gange i løbet af 100 år, men ikke nødvendigvis med et regulært interval. Epidemierne opstår, når der er skabt et nyt influenzavirus, som let spredes mellem mennesker. Præcis hvornår det sker, er det dog svært at spå om, og de seneste 100 år har intervallerne været uregelmæssige. Den spanske syge huserede som nævnt omkring 1920, mens to andre alvorlige verdensomspændende influenzaepidemier huserede i 1957–1958 og 1968–1969.

En ny virustype kan opstå, når influenzavirus fra forskellige dyrearter blander sig og skaber en ny virustype. Det kan ske, hvis begge virustyper er tilstede i samme dyr eller menneske på en gang. Hvis et svin eksempelvis smittes samtidigt med henholdsvis en human og en fugleinfluenza af typen A, kan der skabes en ny type influenza, som kan smitte til mennesker og mennesker imellem.

Hvis den influenzavirus indeholder så lidt materiale, der i forvejen er kendt af det menneskelige immunsystem, betyder det, at mennesker stort set ikke har nogen modstandskraft mod virusen. Hermed er grundstenen lagt til en omfattende epidemi blandt mennesker.

Personer, som arbejder med smittede dyr, har risiko for at få fugleinfluenza. I foråret 2003 havde Holland et større udbrud af fugleinfluenza (H7N7), som smittede både svin og mennesker – især dem, som arbejdede med dyrene. En dyrlæge døde, og 83 andre mennesker havde milde symptomer på sygdommen, heriblandt tre familiemedlemmer til fjerkræfarmere.

Skønt det sker sjældent, er det dog muligt, at to forskellige influenzavirus type A fra eksempelvis svin og fjerkræ kan blande sig i mennesker og skabe en ny virus, der kan smitte mellem mennesker. For at udelukke, at det er tilfældet, er det derfor meget vigtigt at få bestemt den nøjagtige influenzatype, hvis der er mistanke om, at en person er smittet med fugleinfluenza.

På grund af risikoen for smitte med fugleinfluenza til mennesker, er det vigtigt at anvende den rette beskyttende beklædning, når man arbejder med smittede dyr. Desuden kan medicinen Tamiflu modvirke virusinfektionen, men desværre er den allerede så godt som udsolgt fra de danske apotekerhylder. Personer, der er smittes med fugleinfluenza, har formentlig kun en lille risiko for at smitte andre mennesker med mindre virusen blandes med en human influenzatype. Og denne risiko kan formentlig næsten elimineres ved at lade sig vaccinere mod almindelige humane influenzatyper.

Tekstboks

Artiklen er blandt andet baseret på artikler fra: www.who.int, www.foedevarestyrelsen.dk, www.biotik.dk, www.cdc.gov, www.danskeslagterier.dk