Landmænd skal kunne lidt af hvert, og kravene til fremtidens landmænd bliver ikke mindre. Heller ikke når det gælder viden om miljø og natur. Eleverne på Gråsten Landbrugsskole har derfor syv forskellige »stykker« natur – biotoper – de skal pleje og passe.

- Det er spændende at have faget natur. Vi går i dybden med de forskellige planter og dyr, der findes. Og så synes jeg, det er rart, at vi ikke bare skal sidde inde på en stol hele tiden, siger Henriette Pustelnik, Rødekro.

Sammen med to andre modul 1B elever og et par undervisere er vi vandret ud på markerne bag Gråsten Landbrugsskole.

Naturen herude ligner ikke noget, der trænger til en hjælpende hånd, men undervisere og elever forklarer:

- Sådan et hjørne ville kun give bøvl. Vi lærer om, hvad man kan bruge det til, og hvordan man gør noget for dyrene. Det er vigtigt at tage hånd om naturen, fordi landmænd ikke har det bedste ry, siger Søren Sørensen fra Bramming.

Hjørnet, han taler om, er et hjørne, der alligevel ligger brak. Det er trukket ud af driften, så det stykke, der er tilbage, er et mere regulært stykke jord. Hjørnet er sået til med en stribe vildtplanter. Her er alt, hvad hjertet begærer, hvis man er et stykke vildt: Fodermarvkål, majs, solsikker og meget andet godt.

- Når vi så ser dyrene, lærer vi om, hvilke dyr der kan lide de forskellige ting. Vi lærer om planter og de forskellige typer af biotoper.

For det handler ikke kun om at lære at så en stribe med planter, der tiltrækker vildt, selvom mange af de kommende landmænd naturligvis også er interesserede i jagt. Det handler mere om at lære at give naturen plads ind mellem landbruget.

- Derfor er der mange forskellige typer af biotoper. Eksempelvis mergelgraven, læhegnet, brakarealet her, vandløbet og så videre. Hvert sted har forskellige dyr og planter, der holder til der, siger Carsten Clausen Kock, der underviser i faget sammen med kollegaen, Inger Schultz.

Sammenhængen i naturen og samspillet mellem natur og landbrug er kerneområder i faget.

- For mange unge vælger netop landbruget, fordi de kan lide naturen. Og så handler det altså også, som Søren sagde, om landbrugets image udadtil, siger Inger Schultz.

Og det behøver ikke koste mange kroner:

- Brakstriben med vildtplanterne her er et godt eksempel på, hvad en landmand kan gøre for næsten ingen penge, siger Carsten Clausen Kock.

Foruden biotoperne på Gråsten Landbrugsskole har eleverne været på ekskursion til en ejendom på Broagerland, hvor der er flere forskellige typer biotoper. På ejendommen samarbejder de med den lokale jagtforening, der hvert år laver mange forskellige naturplejetiltag, som eleverne ser og hører om.

TEKST OG FOTO: LOUIS ANDREAS MICHAELSEN