Siden begyndelsen af 1990´erne er landbrugets samlede gæld næsten fordoblet, og gælden tog i 2004 et rekordspring på 18 milliarder kroner og landede på det hidtil højeste niveau nogen sinde ¬– 224 milliarder kroner i alt. De samlede værdier i landbruget, udregnet som kontantværdi i selveje, tog dog et endnu større spring i 2004 fra knap 330 til godt 357 milliarder kroner.

Og derfor er der ingen grund til bekymring, mener Niels Rasmussen, nyvalgt formand for De Fynske Landboforeninger, tidligere formand for Landsudvalget for Driftsøkonomi og til daglig sydfynsk slagtesvineproducent. Nærmest tværtimod.

- Der er intet alarmerende i den udvikling. Både gæld og egenkapital udvikler sig positivt, siger han.

- Det eneste, man skal være opmærksom på, er, om man øger gælden uden samtidig at investere i bedriften og øge dens værdi. Hvis man bruger flere penge på rødvin end på nye maskiner, så er der et problem. For de mest effektive skaber ikke bare værdistigningerne for sig selv, men også for alle andre, siger han.

Derfor bekymrer det heller ikke Niels Rasmussen, at flere og flere landmænd benytter sig af variabelt forrentede lån.

– Kommer der en rentestigning, kommer den jo ikke alene. Der følger prisstigninger og inflation og vækst med. Samtidig har renten på en hektar landbrugsjord aldrig været billigere end nu. Så jeg ville klart vælge de billigste lånemuligheder – og så dække min renterisiko af.

Niels Rasmussen peger samtidig på, at strukturudviklingen skaber store rationaliseringsgevinster, når flere ejendomme drives af den samme: Finansieringen bliver billigere, der forsvinder et privatforbrug og kapacitetsomkostningerne kan integreres i de eksisterende.