Gården Straarup ligger højt på en bakke et stenkast fra Kolding by. Næsten uforskammet smukt – helt omkranset af alléer, hegn, skovbryn, åbne marker og små vandspejl. For den ukyndige er det nok ikke lige til at se det, men de seneste to år har naturen på gården fået endnu et par stjerner i biologernes karakterbog.

Ejeren Niels Sehested har sammen med fire andre landmandskolleger fra Kolding-egnen deltaget i et offentligt/privat samarbejde mellem landmændene, Green Network – der er et samarbejde mellem offentlige og private om bæredygtighed, Kolding Kommune og Kolding Herreds Landbrugsforening. Det synlige bevis på tilnærmelsen til naturen fik de fem landmænd, da de for nylig hver især fik et diplom for deres indsats.

Samarbejdet har indlysende fordele for kommunerne i kraft af et bedre miljø, mere natur og naturligvis gavner det også turismen. Men også landmændene er vindere.

- Engarealerne, der før var tilgroet i pil og krat, kan nu bruges til græsning, siger Niels Sehested, Straarup, der dog understreger, at det ikke er grunden til, at han er gået med i projektet.

Fundamentet i projekt »Grøn udviklingsplan« er frivillighed og forpligtelse. Det vil sige, at der udfærdiges en form for »kontrakt« med de landmænd, der går ind i projektet.

Niels Sehested er sjette generation på Straarup – og det er den forpligtelse, der tæller mere end alt andet:

- Selvom vi ligger by- og kystnært, kunne vi godt få tilladelse til en større husdyrproduktion, men det er vigtigt for mig – som forvalter af denne ejendom – at kunne give den ordentligt videre til næste generation.

Og han bakkes op af en af sine diplom-kolleger:

- Der er sket en ændring, de senere år. Man vil godt have, at det ser ordentligt ud – også i naturen, siger Jens Ole Lind, Skartvedgaard, Sdr. Bjert.

Efter overrækkelsen af diplomerne kunne de fremmødte ved selvsyn konstatere, hvor stor betydning selv små indgreb kan have for naturen.

- Her, hvor der nu er eng, var der før pil og krat. Det er groet til over en årrække, men vi fik det fjernet, og nu holder kvæget så pilen nede. Med tiden vil der så komme en lang række sjældne planter, men man ved af erfaring, at det kan gå helt op til 80 år, fortæller Peter Ruhlmann, der er biolog og tilknyttet »Grøn udviklingsplan-projektet«.

På Straarup har han – som på de fire andre gårde – været tovholder for det omfattende projekt, der er resulteret i en naturplan for stedet.

- Planen delte vi op i etaper, fordi ejendommen er så stor. Først tog vi det her stykke som vi kalder ådalen. Anden etape var at rydde længere oppe, så der kommer det udsyn ud over markerne, der var kendetegnende for disse store, gamle gårde, siger Peter Ruhlmann.

Altså, væk med krattet og frihold de store træer og alléerne.

- Sidste etape er så skoven. Den skal føres tilbage til en mere naturnær skovdrift. Men det venter vi med til 2007, siger Peter Ruhlmann.

TEKST OG FOTO: LOUIS ANDREAS MICHAELSEN