Træerne vokser ikke ind i himlen!

Dette gamle mundheld er i disse år bogstaveligt talt sørgeligt aktuelt for de fleste danske skovejere. Knap nok havde man fundet fodfæste efter december-orkanen i 1999, som især hærgede den sydvestlige del af landet, før en ny storm den 8. januar i år, der først og fremmest gik ud over Nordjylland - for slet ikke at tale om enorme skovarealer i Sverige - endnu en gang satte priserne på især nåletræ under et voldsomt pres.

Samtidig har også priserne på juletræer og pyntegrønt de senere år været faldende. Så alt i alt har der for de fleste skovejere og juletræsproducenter ikke været meget at råbe hurra for.

Heldigvis er der dog også »lysninger i den mørke skov«.

Således melder producenter af juletræer og pyntegrønt nu generelt om en voksende optimisme, der skyldes flere ting. Dels har de dårlige priser betydet, at der - især i årene 1998-2000 - er blevet plantet færre juletræer. Og dels har EU’s nye enkeltbetalingsordning bevirket, at store arealer med juletræer inden for det seneste år er blevet ryddet og omlagt til almindelig landbrugsjord med hektarstøtte.

Begge forhold har bevirket, at der i år produceres 20-30 procent færre juletræer, og det har allerede smittet af på priserne, som i gennemsnit ser ud til at være steget med godt 10 kroner pr. træ.

For løvtræets vedkommende er der fortsat dårlige priser på bøg, mens træarter som eg, ask, ahorn og kirsebær omsættes til forholdsvis høje priser.

Det seneste lyspunkt er, at regeringens finanslovforslag for 2006 indeholder noget der ligner en halvering af ejendomsskatten på skov. Forslaget vil, hvis det vedtages af Folketinget, få positiv betydning for de selvstændigt noterede skove - altså hvor ejendommen er noteret som skovejendom. De ejendomme, hvor skoven er samnoteret med landbruget, har allerede fået nedslag i ejendomsskatten.

Skovrider Frands Fraas Nielsen, Skovdyrkerforeningen Fyn, peger endvidere på, at liberaliseringen af skovloven blandt andet betyder, at genetablering af skov nu må strække sig over 10 år mod tidligere to-tre år, ligesom der nu må være op til 10 procent åbne arealer i skoven. Skovrideren advarer dog mod at slække på vedligeholdelsen af skoven, da det kan betyde tab i produktionsværdi, som langt overstiger den øjeblikkelige besparelse.

TEKST: ANDERS KURT SIMONSEN