Der er stor risiko for, at grænseværdierne for fusariumtoksinerne DON og ZEA i korn til human ernæring vil blive overskredet, hvis jordbehandling, forfrugt og sortsvalg kombineres på en uheldig måde.

Det viser et risikovurderingsskema udarbejdet af Jens Due Jensen, Nina Manique, Lise Moeskjær og Kristian Skytte, som er studerende ved Landbohøjskolen. Skemaet er lavet på baggrund af data fra cirka 190 hvedemarker, som er med i den monitering af fusariumtoksiner i vinterhvede, som Landscentret, Planteavl gennemfører i perioden 2003-2007.

Grænseværdierne, der netop er blevet vedtaget i EU er gældende pr. 1. juli 2006, er sat til 1.250 mikrogram pr. kg for DON (dog 1.750 i havre) og 100 mikrogram pr. kg for ZEA.

Hvis forfrugten har været majs eller hvede, og der samtidig praktiseres reduceret jordbearbejdning, er der ifølge vurderingsskemaet stor risiko for, at grænseværdierne overskrides i det høstede korn.

Og hvis der eksempelvis praktiseres reduceret jordbearbejdning efter forfrugt hvede/rug og dyrkes en modtagelig hvedesort, er der ifølge skemaet 84 procents risiko for, at grænseværdien for enten DON eller ZEA overskrides i hvede, der skal anvendes til brød.

Ved valg af anden forfrugt, for eksempel byg eller havre, er risikoen mindre, men stadig betydelig. Den mindste risiko ses ved raps som forfrugt. Valg af en resistent sort frem for en mere modtagelig sort sænker risikoen i ikke uvæsentlig grad. For eksempel sænkes risikoen fra 84 procent til 71 procent i tilfældet med forfrugt vinterhvede/rug.

I et system, hvor der praktiseres pløjning, ses et andet billede end ved reduceret jordbearbejdning. Majs som forfrugt medfører ganske vist stadig en forhøjet risiko for overskridelse af tærskelværdien, mens andre forfrugter ikke længere udgør nogen stor risiko.

Når det gælder korn til foderbrug, er grænseværdierne endnu ikke fastlagt, men EU har for DON’s vedkommende foreslået grænseværdier på 900 mikrogram i fuldfoder til svin og 5.000 mikrogram i fuldfoder til kvæg. For ZEA foreslår EU grænseværdier på 100 mikrogram i fuldfoder til smågrise og gylte og 250 mikrogram i fuldfoder til søer og slagtesvin og 500 mikrogram i fuldfoder til kvæg.

Risikoen for overskridelser af grænseværdierne i korn til foderbrug følger samme mønster, som i korn til human ernæring.

Ved reduceret jordbearbejdning er majs, og til dels hvede/rug, de forfrugter, der resulterer i en stor risiko for overskridelse af tærskelværdierne. Vinterraps og andet, som dækker afgrøderne kartofler, helsæd, ærter, rug og standsvingel, giver den mindste risiko, mens byg og havre ligger i en mellemgruppe. Resistente sorter mindsker også her risikoen for overskridelse af grænseværdierne.

I et pløjet system udgør majs som forfrugt stadig den højeste risiko, men dog er risikoen ikke så stor som i systemet med reduceret jordbearbejdning.

De studerendes risikovurderingsskema er som nævnt udarbejdet på grundlag af de to første moniteringsår 2003 og 2004. Når moniteringen er afsluttet i 2007, vil skemaet blive justeret ud fra alle fem års resultater.