Kunsten at undgå afblanding

Afblanding af slagtesvinefoder udfodret via rørfodringsautomater kan være et problem. Men det kan tilsyneladende mindskes, når wireren i rørstrengen kan køre i begge retninger under udfodringen ved hjælp af et såkaldt reversibelt anlæg. Det skriver Landsudvalget for Svin i Erfaring nummer 0509.

I en besætning blev der udtaget foderprøver fra flere rørfodringsautomater, når foderanlægget havde kørt henholdsvis én vej og i skiftende retninger under udfodringerne. Ved at vælge at lade wireren i rørstrengen køre i skiftende retninger under udfodringen, mindskedes omfanget af afblanding.

Den største afblandingsprocent fandtes på kobber, som først på rørstrengen blev tildelt med otte procent mindre end gennemsnittet af alle prøveudtagninger, og 10 procent mindre sidst på rørstrengen. De øvrige mineraler varierede indenfor et interval på ±5-8 procent, hvilket burde være acceptabelt med tanke på grisenes produktivitet.

I modsætning til risikoen for afblanding i anlæg med rørfodringsautomater i et almindeligt anlæg til slagtesvin, hvor wireren kører én vej, giver udfodring i volumenkasser til søer ikke nævneværdig afblanding på trods af, at wireren i rørstrengen altid bevæger sig i samme retning. Det skyldes formentlig, at foderet – i modsætning til fodring i rørfodringsautomater - holdes tilbage, indtil alle grise fodres på én gang. Det skriver Landsudvalget for Svin i Meddelelse nr. 709.

Der var ikke forskel på fordeling af store og små foderpartikler først og sidst på rørstrengen. Med forskel på 78 procent først og sidst på rørstrengen, var kobber det mineral, der afblandede mest. For alle øvrige målte mineraler, var der en forskel fra først til sidst på anlægget på 2-20 procent. I meddelelsen vurderes det dog, at omfanget af afbladningerne er så begrænset, at det formentlig ikke har indflydelse søernes holdbarhed eller produktivitet.