Timeløn på 38 kroner

Fusionen med Midtjysk Landboforening, kronprinseparrets bryllup, håndboldpigernes nervepirrende guldtriumf i Athen, VVM-redegørelser, landbrugets problemer, vejret og ikke mindst politikerne – jo, det tør nok siges, at Landbrugsraadets præsident, Peter Gæmelke, var vidt omkring i sin formandsberetning på generalforsamlingen i Brørup Landboforening.

Vægten var naturligvis lagt på det landbrugsfaglige, hvor Peter Gæmelke måtte konstatere, at det økonomisk ikke har været meget sjov ved at være landmand i det forgangne år:

- På trods af EU-støtten er landbrugets indtjening i bund i disse år. De 19.000 heltidslandmænd tjente tilsammen kun knap to mia. kr. på deres landbrugsproduktion i 2003 og endnu mindre i 2004. Det svarer til 95.000 kr. for en arbejdsindsats på i gennemsnit 2500 timer. En timeløn på kun 38 kr. i gennemsnit – det var der ikke mange fagforeningsbosser, der havde overlevet, konstaterede Peter Gæmelke.

2004 var præget af en mængde nedbør i juli, august, september og oktober med besvær for høst og såning:

- Og ikke mindst har både Bruxelles og Christiansborg året igennem med rund hånd sendt byger af reformer og nye love ud over vi landmænd og hele det danske landbrugsland. Bag os ligger en EU-reform, endnu en vandmiljøplan, ændringer af både natur- og miljøbeskyttelsesloven og en ny landbrugslov for blot at nævne noget af det vigtigste, sagde Peter Gæmelke.

Landbruget er blevet hørt, men ikke fuldstændigt:

- Vi har ikke på alle punkter fået det, som vi gerne vil have det, og vejret har politikerne desværre - eller heldigvis - ikke kunnet gøre noget ved, fortsatte Peter Gæmelke.

- En af de store glæder ved at være selvstændig landmand er muligheden for at kunne udvikle sin produktion og bidrage til samfundsøkonomien - naturligvis med respekt for de krav, samfundet sætter vedrørende dyrevelfærd, miljø, natur etc.

- Men den glæde er snart ved at være historie. Amternes besynderlige administrationspraksis på VVM-området og Naturklagenævnets selvvalgte rolle som en slags »over-Folketing« har efterhånden låst os landmænd fast. I stedet for udvikling er der snarere tale om afvikling.

- Det er fuldstændig uacceptabelt, og vi arbejder energisk på at komme ud af den spændetrøje, sagde Peter Gæmelke bl.a. omkring VVM-sagerne.

Han var samtidig på banen med ros:

- Her i Ribe Amt er vi heldigvis begunstiget af en rimelig administration, lød det fra Peter Gæmelke.

Gennem de seneste år har amterne strammet meget op omkring miljøet og dermed tilladelse til landmændene:

- Det paradoksale er, at til trods for den opstramning, som amterne har foretaget, overtrumfes de gang på gang af Naturklagenævnet. Nævnet, der alene har til opgave at påse, om en sag har været behandlet korrekt efter juraen, har gjort sig til overdommer i miljøspørgsmål. I flere og flere tilfælde tilsidesætter Naturklagenævnet den faglige afgørelse, som amtet har truffet, selv om Naturklagenævnets medarbejdere alle er jurister, som må formodes at vide væsentlig mindre om frøer og fisk end de biologer og fagfolk, der har udformet tilladelserne.

- Naturklagenævnet bør selvfølgelig lægge amtets faglige skøn til grund for deres afgørelse, da nævnet ikke umiddelbart har en særlig faglig indsigt, og det undrer mig meget, at amterne ikke samler sig i protest mod at blive underkendt af et nævn, der vitterlig ikke har kompetencen, fastslog Peter Gæmelke.

Han kunne konstatere, at landbruget ofte er i mediernes søgelys, og som han sagde:

- Vi er konstant i offentlighedens interesse, ikke mindst fordi vi både kan ses, lugtes og smages.