I Agnes og Thorkild Jensens stalde i Kåstrup ved Thisted er ventilation mest noget, der bare kører i baggrunden. De to bruger ikke mange ressourcer på at tænke over ventilationen i det daglige.

- Når man først har fundet ud af, hvordan ventilationen skal køre, så fungerer det egentlig meget fint. Og sådan skal det også være. Hvis man skal gå og regulere på ventilationen hele tiden, er det et tegn på, at der er noget helt grundlæggende galt. Og det falder jo tilbage på en selv. For der er sådan set ikke nogen undskyldning for at lave en stald med dårlig ventilation. Der er jo meget velkendt teknologi på markedet. Det er bare et spørgsmål om at få det sat rigtigt sammen, siger Thorkild Jensen.

På den anden side er staldbyggeri heller ikke noget, man gør med venstre hånd. Da Agnes og Thorkild Jensen byggede ny stald til 400 søer i 2002, sørgede de for at få god rådgivning fra LandboNord. Samtidig fik de Aalborg Amts Landboforeninger til at lave tegningerne for dem. Thorkild Jensen mener, at de 100.000 kroner, han brugte på tegninger, rådgivning og planlægning af byggeriet, er givet godt ud.

- Jeg har haft stor glæde af at få rådgivning fra dem, der har ekspertisen. De 100.000 kroner er således ikke et beløb, vi lod os afskrække af, især set i forhold til de penge, vi samlet brugte på byggeriet. For står bygningerne der først, er der ikke plads til ubehagelige overraskelser, siger han.

I dag kan Thorkild Jensen glæde sig over, at de overraskelser, der har været i forbindelse med at skabe den nye produktion, udelukkende har været af positiv art.

- Tilvæksten i fravænningsstaldene er 500-550 gram dagligt med en fravænningsvægt på 7-7,5 kg og indtil 33 kg, og det er en hel del mere, end jeg forventede. En ordentlig ventilation er selvfølgelig afgørende i den sammenhæng, siger Thorkild Jensen, der kører med diffus ventilation i fravænningsstaldene. Den 49-årige soholder betoner også, at det er vigtigt for en god ventilation, at der er »dækket godt af« i staldens kanter, så der ikke slipper luft ud. I øvrigt er ventilationen også indstillet til at starte et overbrusningsanlæg afhængig af størrelsen på grisene, tidspunkt, m.v..

Derudover har fodringen selvfølgelig også en betydning for tilvæksten. På Nørreholm ligger der hjemmeblandet foder i Egebjerg Tube-O-Mat automaterne, der står opstillet i stier med plads til 10 grise i hver.

Også i farestaldene, eller »fødestuerne«, som staldene kaldes på Nørreholm, er der diffus ventilation. Det var Agnes og Thorkild Jensen slet ikke i tvivl om, at de ville have, da de lagde planer for byggeriet. Når temperaturen når over en grads overtemperatur i forhold til den ønskede temperatur, åbnes en række loftsventiler, som henter luften ind fra loftsrummet. Dette ventilationsprincip gør, at indetemperaturen aldrig bliver højere end 3 grader over udetemperaturen. Samtidig fungerer klapperne i loftet som nødopluk ved strømsvigt.

- Den diffuse ventilation er baseret på velkendt teknologi, den er behagelig og giver ingen træk, konstaterer Thorkild Jensen.

Derimod var han i sin tid i tvivl om, hvilken form for ventilation, der skulle være i drægtighedsstalden.

- Vi fik to firmaer til at komme med et bud, og det gav os et valg mellem naturlig og undertryks-ventilation. Vi valgte undertryksventilation, for det kan blæse ret meget her på stedet, så jeg tror, at naturlig ventilation ville være vanskelig at styre.

Firmaet, der tilbød at lave undertryks-ventilationen, hedder Skov Ventilation A/S. Herfra lød meldingerne til Agnes og Thorkild Jensen, at de ville få den bedste ventilation i drægtighedsstalden, hvis der var en hældning på 20 grader på taget og så ventilationsåbninger i siderne af stalden.

Som sagt, så gjort. Drægtighedsstalden er derfor 36,5 meter bred og 9,5 meter høj, og det giver masser af luft i den 1.100 kvadratmeter store stald. Øverst på hver side af taget er der gennemsigtig plast, som giver solen mulighed for at skinne ind. Det har ikke givet problemer med opvarmning af luften, konstaterer Thorkild Jensen, som anslår, at luften i drægtighedsstalden aldrig kommer over de lovede tre grader over udetemperaturen.

Desuden er der installeret overbrusningsanlæg, og det giver yderligere mulighed for at køle søerne, der går løse i drægtighedsstalden fra fire uger efter løbning og indtil faring. Overbrusningsanlægget er også med til at styre søernes gødeadfærd.

Agnes og Thorkild Jensen har valgt forskellige løsninger, som har fordyret byggeriet, men som også er med til at lette dagligdagen for dem. Blandt andet er der mulighed for at lukke en orne ind på en gang foran de fravænnede søer for at få dem bedre i brunst. Foran de drægtige søer er der også mulighed for at køre med en fodervogn og give ekstra foder til bestemte søer.

En tredje finesse er, at en pumpe hver fjerde time døgnet rundt arbejder med at omrøre gyllen under spalterne.

- Det er måske ikke lige efter lærebogen, men vi giver 400 kilo halm om ugen til de drægtige søer, så det er simpelthen nødvendigt for, at gyllen ikke klumper sammen, siger Thorkild Jensen.

Han har også valgt at køre med 2,5 uges drift i so-staldene.

- Det giver en lidt dårligere udnyttelse af farestaldene. Til gengæld har vi mere frihed til at planlægge i de uger, hvor der ikke er så travlt, og vi må også konstatere, at dem, der aftager smågrisene, gerne vil have store hold, siger Thorkild Jensen. På grund af holddriften er der to farestalde á 40 stier og én á 20 stier samt tre fravænningsstalde på Nørreholm.

En temperatursænkning på op til seks grader, bedre foderoptagelse og mælkeydelse, frugtbarhed hos ornen og meget mere. Fordelene ved at installere et højtryksanlæg kan være ganske store, når temperaturen af og til er helt oppe at ringe i den danske sommer.

Ifølge Skov Ventilation A/S investerer flere og flere danske svineproducenter da også i anlæggene, måske fordi de samtidig kan erstatte lovpligtige overbrusningsanlæg. Branchemanager Michael Tækker vurderer, at der i øjeblikket kører 100 højtrykskøleanlæg på danske sogårde.

Men hos Thy-soholderne Agnes og Thorkild Jensen, der kører med Skov Ventilation i staldene, er der ikke planer i retning af højtrykskøleanlæg. De to er nemlig så tilfredse med undertryks-ventilationen i deres drægtighedsstald, at de ikke anser det for nødvendigt at forbedre forholdene yderligere.

- Der er en masse luft i drægtighedsstalden, som er på 1.100 kvadratmeter og er 36,5 meter bred og 9,5 meter høj under tagryggen. Den megen luft gør, at vi kan holde temperaturen på et niveau, der aldrig er over 3 grader over udetemperaturen. Det er derfor ikke nødvendigt med et højtrykskølingsanlæg, selv om jeg vældig godt kan se idéen i det, især til dybstrøelsesstalde, siger Thorkild Jensen.

Et højtrykskøleanlæg er kort fortalt vand, der bliver sat under 50 bars tryk og ledt ud via rør i stalden til dyser, hvorfra vandet bliver forstøvet ud i luften. Dermed fordamper der en masse vand, og det sænker temperaturen.

I 2002 byggede Agnes og Thorkild Jensen ny stald til 400 søer i forbindelse med en udvidelse af besætningen fra 150 søer. Det kostede 9 millioner kroner at bygge 2.800 kvadratmeter stald, der har flere finesser, inklusiv forrum, foderlager og plads til halmopbevaring. Sønnen Karl Johan Møller Jensen hjælper – på halv tid - med at passe grisene.