Af Klaus Ingvartsen, kvægrådgiver, Velas og Kvægrådgivning Danmark

Når du skårlægger græs, fortsætter plantens respiration i celler. Det medfører et tab af sukkerstoffer, og det er netop de sukkerstoffer, som skal bruges for at få en effektiv mælkesyregæring.

Selve ensileringen starter reelt allerede i marken, og derfor har det enorm betydning for den efterfølgende proces, at du får håndteret græsset korrekt helt fra start.

Her kan du blive klogere på nogle af de vigtige elementer i at ensilere græs.

Crimpning er nøglen til fortørring

Når du skal skårlægge græsset, er en effektiv crimpning – knusning af stænglerne – med til at fremme vandafgivelsen, og at selve fortørringsprocessen får fart på.

Især når dine slæt er tunge og ved lidt lavere temperaturer, hvor den naturlige fordampning er begrænset, er det vigtigt, at du fokuserer på crimpning. Kort fortalt kan crimpning hjælpe med:

  • Hurtigere opnåelse af mål-tørstofprocent (cirka 35 procent)
  • Kortere periode med respirationstab
  • Lavere risiko for tab ved udtørring og dårlig fermentering

Vejret og timing for bjærgning spiller ind

Græsset bør ikke ligge i skår i en til to dage, uden at du tager stilling til de vejrforhold, der nu måtte være. Af og til ser vi, at den praksis forekommer i nogle besætninger, men det er altså en dårlig idé, for der er klare ulemper ved ikke at sprede græsset i forbindelse med skårlægningen. Det resulterer blandt andet i:

  • Fortørringen bliver uens: Kun toppen af skåret tørrer – bunden forbliver våd
  • Uens ensileringsproces: Materialet har forskellig tørstofprocent og sukkerindhold. Det giver ujævn gæring i siloen
  • Risiko for opvarmning, smørsyre og dårlig foderhygiejne

Anbefalinger

  • Bredspredning umiddelbart efter skårlægning
  • Overvågning af tørstof med tørstofmåler – ikke kun »følemetoden«. Det er vanskeligt at styre tørstofprocenten, og i sol og blæst kan det gå rigtigt stærkt.
  • Du skal først samle skår, når hele arealet har nået ønsket tørstofniveau

Når du opnår en jævn tørstofprocent i hele materialet, giver det optimale betingelser for hurtig pH-sænkning og stabil fermentering i plansiloen. Omvendt medfører ujævnt eller forkert fortørret græs en række risici.

Hvis græsset er for vådt (<28-30 procent tørstof):

  • Øget risiko for smørsyregæring og vækst af clostridier
  • Tab af protein (proteinnedbrydning til ammoniak)
  • Risiko for dårlig foderhygiejne og lavere foderoptag
  • Dårligere konservering – pH falder for langsomt

Hvis græsset er for tørt (>40 procent tørstof):

  • Sværere at komprimere i silo → flere iltlommer
  • Øget risiko for varmeudvikling og mugdannelse
  • Tab af bladmateriale (især i lucerne og kløver) under høst og indkøring
  • Uens fermentering og højere tørstof- og næringsstoftab

Målet er 35 procent tørstof

Målet er at ramme en 35 procent tørstof, og det er der en række grunde til. Det handler blandt andet om, at balancepunktet mellem god komprimerbarhed og lav væskeudskillelse her er ideel.

Når det er for vådt, opstår der for meget afløb af salt og for stort tab af gæring.

Hvis det er for tørt, bliver selve pakningen for dårlig.

35 procent tørstof er også med til at fremme hurtig pH-sænkning, uden at det hæver mælkesyrebakterierne. Samtidig kan det sikre en stabil, velsyret og ensartet ensilage med høj foderoptagelighed.

Gode råd til, hvad man bør gøre

  • Crimp græsset ved skårlægning – det accelererer og ensarter fortørringen

  • Spred græsset bredt – undgå at det ligger i skår og tørrer uens

  • Overvåg tørstof – gå efter 35 procent tørstof inden snitning og ensilering

  • Saml skår først, når hele fladen er tæt på mål-tørstof

  • Komprimer hurtigt og dæk tæt – pH skal falde hurtigt og sikkert

Kvæg