Familielandbrug indtræder i Jysk Landbrugsrådgivning

(LANDBRUG SYD) Grindstedegnens Familielandbrug har besluttet at indtræde som interessent i Jysk Landbrugsrådgivning I/S.

Med ejerandelen følger 1 plads i Jysk Landbrugsrådgivnings bestyrelse og en observatørpost i de faglige udvalg : Regnskab, Planteavl og Kvægbrug.

De øvrige ejere af Jysk Landbrugsrådgivning er Brørup Landboforening og Midtjysk Landboforening.

Formanden for Jysk Landbrugsrådgivning Knud Erik Nielsen siger i forbindelse med aftalen, at Jysk Landbrugsrådgivning er glad for at kunne byde Grindstedegnens Familielandbrug velkommen.

- Vi er glade for henvendelsen fra Grindstedegnens Familielandbrug, som vi tager som udtryk for, at Jysk Landbrugsrådgivning er en attraktiv samarbejdspartner, lyder det fra Knud Erik Nielsen.

Fra Grindstedegnens Familielandbrug siger formanden Jan Beier, at beslutningen skal ses på baggrund af foreningens ønsker om, at rådgivningen til foreningens medlemmer er placeret lokalt i området, og vi finder fra Grindstedegnens Familielandbrug, at Jysk Landbrugsrådgivning vil være en god lokal samarbejdspartner, som tilbyder professionel rådgivning og service på alle områder.

Grindstedegnens Familielandbrug vil fortsat politisk være tilknyttet Familielandbruget, men rådgivningssamarbejdet med Ribe Amts Familielandbrug ophører med virkning fra udgangen af december 2004 udtaler Jan Beier, som samtidig oplyser, at revisor Tage Jørgensen, der er tilknyttet som sekretær i Grindstedegnens Familielandbrug, har opsagt sin stilling i Ribe Amts Familielandbrug, og tiltræder i Jysk Landbrugsrådgivning den 1. februar 2005.

Læs også