Gode penge i krydsning af malkekvæg

(Effektivt Landbrug) Midtjysk mælkeproducent, der har kørt rotationskrydsning med jersey, RDM og SDM i en årrække, har opnået en ekstremt høj sundhedsstatus i besætningen. Dyrlægeregningen er under halvdelen af landsgennemsnittet.

Enkelte mælkeproducenter har i de seneste år gjort den gamle fordom om, at "rigtige" kvægbrugere er kvægbrugere med renracede besætninger, til skamme.

Effektivt Landbrug aflagde for nylig besøg på en af de mælkekvægbedrifter, der har haft krydsningskøer i en årrække - og efter alt at dømme tjener gode penge på det, nemlig hos Ann og Anders Grosen, Østergård ved Bording.

Parret overtog bedriften i 1991 med en ren jersey-besætning, der var ramt af paratuberkulose. Den daværende ejer var begyndt at vaccinere mod paratuberkulose og krydse med RDM.

- Da vi havde overtaget bedriften, begyndte vi at krydse systematisk med RDM, blandt andet for at prøve, om det kunne hjælpe til, at vi kom af med paratuberkulosen. Vi havde også hele tiden en RDM-tyr gående hos kvierne. Det var imidlertid ingen succes. Den sidste af disse tyre gav nemlig for store kalve - med døde kalve og ødelagte kvier som resultat.

- Enden på det blev, at vi af praktiske årsager gik helt væk fra at bruge tyre og i stedet får dyrene insemineret, fortæller Ann og Anders Grosen, der begge har en landbrugsuddannelse bag sig.

De lagde også krydsningsstrategien om til såkaldt rotationskrydsning med jersey/RDM/SDM - en strategi, som nu er fulgt konsekvent i en årrække med godt resultat. Med til historien hører også, at den midtjyske malkekvægbedrift, der i dag er på 110 årskøer, blev lagt om til økologisk drift i 1998.

Det mest iøjnefaldende resultat af rotationskrydsning gennem en årrække er en ekstremt høj sundhedsstatus, der blandt andet kommer til udtryk i dyrlægeomkostninger på kun cirka 250 kroner pr. årsko - alt inklusiv. Det er under halvdelen af landsgennemsnittet.

- Generelt får vi nogle stærke og robuste kalve, og derfor mister vi heller aldrig en kalv, når den først er kommet godt igennem fødslen, siger Ann Grosen, der deltager i det daglige arbejde på bedriften på lige fod med sin mand.

Ydelsen fejler heller ikke noget. De nyeste tal viser helt præcist 8.437 kilo energikorrigeret mælk pr. årsko med omkring 645 kilo værdistof pr. årsko. Celletallet ligger lunt i svinget med et gennemsnit på omkring 228.000 - i øvrigt et område, hvor der specifikt ikke er noget at hente ved krydsning.

Vinterfodereret til den økologiske krydsningsbesætning består af en fuldfoderblanding, der for hovedpartens vedkommende rummer græsensilage suppleret med majsensilage og ærter plus korn og græspiller af egen avl, samt mineralblanding og cirka 1,5 kilo C-blanding til de højestydende køer.

- Når vi lader dyrene betale de obligatoriske 1,20 kroner pr. foderenhed til marken, som det er kutyme på økologiske bedrifter, når vi frem til et dækningsbidrag på cirka 17.000 kroner pr. årsko. Og jeg er ikke i tvivl om, at det pæne resultat i betydelig grad skyldes, at vi kører rotationskrydsning. De 1.000 kroner henter vi nok hjem på økologien, siger Anders Grosen.

Han understreger, at han har regnet sig frem til dækningsbidraget via nøgletal fra driftsregnskabet, idet der ikke foreligger et egentligt dækningsbidragsregnskab.

Ann og Anders Grosen kunne, måske meget forståeligt, ikke drømme om at stoppe med rotationskrydsning.

- Vi har svært ved at forstå, at der ikke er flere besætningsejere, der benytter sig af muligheden for at praktisere krydsning - om ikke andet så bare på det halve af besætningen for at afprøve det lidt i praksis, siger de.

Deres avlsrådgiver, Steen Thalund fra Kvægavlsforeningen Dansire, der lagde vejen forbi den midtjyske kvægbedrift samme dag som Effektivt Landbrug, oplyser, at der på landsplan næppe er meget over 25 malkekvægbedrifter, der praktiserer en konsekvent krydsningspolitik på samme måde som parret fra Bording.

Krydsning af malkekvægbesætninger er derimod temmelig udbredt i New Zealand, hvor 25 procent af malkekøerne i dag er krydsninger imellem jersey og Holstein Friesian.

New zealænderne bruger i øvrigt også krydsningstyre - en tanke, som både Anders Grosen, Steen Thalund samt forsker Morten Kargo fra Danmarks JordbrugsForskning i Foulum vender sig imod. Steen Thalund peger på, at man sagtens kan afprøve renracetyre på krydsningskøer og lave indeksberegninger ud fra det.

Morten Kargo har gennem en årrække interesseret sig meget for krydsning af malkekvæg. Han fortæller, at der ifølge alle tilgængelige oplysninger på området er mest at hente på frugtbarhed, kælvningsevne og holdbarhed, mens der kun er lidt at hente med hensyn til produktionsegenskaber.

- Jeg synes, det er værd at minde om, at man opnår krydsningsfrodighed som en ekstra genetisk gevinst - ud over den avlsfremgang, man opnår i de rene racer. Ud fra såvel danske som udenlandske undersøgelser vurderes det, at krydsningsfrodighed giver en samlet forbedring af totaløkonomien på cirka 10 procent, så der er virkelig noget at hente, pointerer Morten Kargo.

- Her skal det dog også nævnes, at krydsningsfrodighedens omfang i høj grad afhænger af, hvor nært beslægtede racer vi anvender som forældreracer. Desuden virker naturen jo sådan, at krydsningsfrodigheden bliver større, jo flere racer der indgår i krydsningsavlen, føjer han til.

Morten Kaargos vurdering er, at der er sket et skred i holdningen til krydsning, efter at Kvægavlsforeningen Dansire er gået aktivt ind i at rådgive på området.

Læs også