Markrobotten rykker nærmere

(Effektivt Landbrug) Robotbaseret ukrudtsbekæmpelse hører måske ikke længere en fjern fremtid til. Danske forskere er i fuld gang med udviklingsarbejdet.

»Den GPS-styrede robot bevæger sig målbevidst gennem afgrøden, imens den fotograferer marken og sender informationer om ukrudtsfloraen hjem til en computer på gården. Oplysningerne om ukrudtsbestandens sammensætning anvendes derefter i marksprøjtens computer, så den kun lukker op for sprøjtevæsken, hvor der er behov for det, og giver så lille en dosering som muligt.«

Det lyder som fremtidsmusik, og det er det også. Men en markrobot, som kan finde og registrere ukrudt og andre skadegørere i marken, rykker tættere på virkelighedens verden. De seneste år har forskere ved en række danske forskningsinstitutioner og virksomheder arbejdet med udviklingen af en selvkørende markrobot, og der er sket en række fremskridt i udviklingsarbejdet.

Nu er tiden inde til, at robotten skal vise sin værdi i forskningen og det praktiske landbrug, lyder det fra Danmarks JordbrugsForskning, der sammen med Aalborg Universitet, Landbohøjskolen og en række danske virksomheder, står bag det ambitiøse robotprojekt.

Foreløbig kan markrobotten finde vej ved hjælp af satellitter, og den kan genkende ukrudt. Men den skal kunne langt mere end det, før den vil være til så stor gavn for landbruget, at den kan markedsføres, erkender Danmarks JordbrugsForskning, som peger på, at flere igangværende projekter skal føre til, at robotten kan fjerne ukrudt, håndtere svampe og skadedyr, samt registrere om afgrøden mangler vand, gødning eller på anden måde trænger til pleje.

Det kræver rationelle metoder til bl.a. registrering af afgrøde og ukrudt, og i de seneste år er der sket store fremskridt med hensyn til automatisk identifikation af afgrøde og ukrudt ved hjælp af computervision, der er et system, som er baseret på informationer fra billeder, der løbende optages af et kamera og behandles digitalt i en computer.

I foråret er robotten blevet brugt i forsøg, hvor et kamera med høj intensitetsdynamik samt sensorer, der måler på refleksionen af plantedækket, er brugt til overvågning af afgrøders vækst.

- Der er intet nyt i ud fra billeder at bedømme en afgrødes vækst. Det nye er, at vi nu også kan få oplysninger om planternes højde, plantetætheden mm., fortæller forsker Hans Jørgen Andersen fra Computer Vision og Medieteknologi laboratoriet på Aalborg Universitet.

- Senere, tilføjer han, håber vi på også at kunne bestemme, hvor refleksionerne kommer fra på planten, eksempelvis fra toppen eller bunden af afgrøden, eller fra bladenes spids, midte eller base.

Anvendelsen af avanceret kamerateknik og billedanalyser bliver sammenlignet med en anden målemetode baseret på såkaldte laser range målinger. Hvilken målemetode, der vil være den mest fordelagtige, afhænger af pris, sikkerhed ved laserlys, målenøjagtighed mm.

Specielt prisen vil være en vigtig faktor for markrobottens udbredelse i det praktiske landbrug, påpeger Hans Jørgen Andersen.

- Vi er meget opmærksomme på, at robotten og de sensorer, vi udvikler, skal bruges i det praktiske landbrug. Både økonomi og brugervenlighed er vigtig. Robotten skal være til at betale for landmændene, når den tid kommer, og både den og sensorerne skal være både robuste og nemme at arbejde med, understreger forskeren.

Hvis det lykkes forskerne at udvikle en funktionsdygtig robot, vil det betyde en række fordele for landbruget:

53-43-ef

Læs også