Urimelige konfrontationer for svineproduktionen

Debatten om omfanget af svineproduktionen og de påståede gener antager mærkværdige dimensioner. De samfundsmæssige fordele bliver ofte helt forbigået, mener chefkonsulent Morten Thomsen.

Det vil undre chefkonsulenten hos Agrogården, Morten Thomsen, meget, om forudsigelserne om en stigning for den fynske svineproduktionen på 39 procent over de næste ti år, kommer til at holde stik.

- Forøgelsen er ganske vist fra en prognose, som landbruget selv er fremkommet med. Men det skulle ikke undre mig, om den aktive opposition mod flere svin, for eksempel Danmarks Naturfredningsforening, har mere end held med den fokus, de sætter på emnet, vurderer svineproduktionskonsulenten.

- Der skal ikke herske tvivl om, at jeg finder konfrontationen urimelig for erhvervet. Det er også trist at opleve naboer, der sætter sig op imod projekter for at være imod pr. definition - uden, at der er fagligt belæg for protesterne.

Morten Thomsen har i flere tilfælde oplevet at byggeprojekter, der også er godkendt med skærpede krav fra amtet og stadfæstet af Naturklagenævnet, stadig chikaneres. Det finder han mere end ærgerligt, for at udtrykke det mildt. Tilmed når opponenterne bruger de lokale politikere i deres kamp.

- Når de helt lokale myndigheder går imod anerkendte projekter, så fristes man til at spekulere over den demokratiske proces. Jeg tør godt vove at sige, at det efterlader nogle landmænd fornemmelsen af retsløshed, når de faktisk har en tilladelse i hånden.

Morten Thomsen forstår fuldt ud, at landmanden føler det meget op ad bakke og ubehageligt med den negative holdning. Det påvirker landmanden meget mere, end det er kendt, og piller i den grad ved lysten til at udføre sit erhverv.

- Det ville selvfølgelig være meget sjovere at få anerkendelse for den betydning, ens daglige arbejdsindsats har dels for egen livsgerning, men også for samfundet som helhed, påpeger Morten Thomsen.

Mange staldprojekter er ikke kun udvidelser, men også moderniseringer af teknisk karakter, som giver bedre staldforhold. Således skal fem til ti procent af staldpladserne årligt udskiftes for at holde det eksisterende produktionsapparat i gang, og på Fyn alene vil det dreje sig omkring 40.000-50.000 stipladser hvert år.

- Disse renoveringer eller erstatning med nybygning er en stor beskæftigelsesmæssig faktor. Uden at ændre på dyreenhederne kan det altid lade sig gøre uden problemer. Men bliver samtidig udvidet, fremkommer problematikken med yderligere godkendelse, bemærker Morten Thomsen.

Morten Thomsen referer blandt andet her til en udtalelse forleden i et læserbrev i Fyens Stiftstidende, som konkluderede, at landbruget var fuldstændig unødvendigt for samfundet. Der blev ganske vist bragt nogle nogenlunde rigtige hovedtal om svineproduktionen, men til gengæld manglede der andre for at få den rette sammenhæng.

- Den pågældende havde for eksempel ikke lige tænkt på, at alene på Fyn er der vel 6.000 arbejdspladser forbundet med den regionale svineproduktion. Her vælger jeg at bruge den tid, der skal til for at imødegå en sådan manglende sandhed, siger Morten Thomsen.

- Der er ingen grund til at lade sig kue, og jeg kan kun opfordre landmændene selv til at imødegå de forkerte påstande, når erhvervet faktisk er til stor gunst for samfundsøkonomien. Jeg ser gerne landbrugeerhvervet omgivet af en mere positiv aura. Det ville være fortjent, slutter chefkonsulenten i Agrogårdens svineproduktionsafdeling.

Læs også