OK at bygge fodersilo under VVM-sag

(LANDBRUG FYN) Landmænd må gerne foretage forbedringer af deres bedrift, mens de har en VVM sag kørende. Det har Naturklagenævnet netop fastslået i en afgørelse fra Årslev.

Selv om en landmand har en VVM-sag kørende, er han ikke fuldstændig bundet på hænder og fødder mht. at foretage forbedringer på sin bedrift. Det viser en sag fra Årslev, som Naturklagenævnet netop har afgjort.

I januar 2002 søgte gårdejer Christian Madsen, Årslevgård, tilladelse til at hæve vægtgrænsen i sin smågrisestald fra 25 til 30 kilo. Da han derved rundede VVM-pligten gik en VVM sag i gang, som stadig kører.

I mellemtiden ønsker Christian Madsen at opsætte en ny fodersilo. I februar 2003 søger han derfor en landzonetilladelse hos Årslev Kommune - og får den. Tilladelsen bliver imidlertid påklaget af en beboer i området med henvisning til, at opførelsen af fodersiloen skal bedømmes som en del af den VVM-sag, der kører.

Det har Naturklagenævnet nu afvist.

- Naturklagenævnet har nu fastslået, at hvis en landmand ønsker at foretage en ændring af driften, som er en forbedring af den eksisterende drift, så skal det ikke blandes ind i en VVM-redegørelse, siger afdelingsleder Søren S. Thomsen, Patriotisk Selskab, der har bistået Christian Madsen i sagen.

- Den afgørelse er vi naturligvis glade for. Havde Naturklagenævnet taget den modsatte holdning, så ville landmænd, der har søgt om VVM-tilladelse stå i en situation, hvor de ikke kunne foretage sig noget som helst, før VVM-sagen var behandlet, tilføjer Søren Thomsen og peger på, at det meget vel kan tage 3-5 år at få en VVM-sag behandlet i Fyns Amt.

Christian Madsen finder dog også Naturklagenævnets sagsbehandlingstid for lang. I hans tilfælde gik der næsten halvandet år, før nævnet kom med en afgørelse.

- Det er en meget lang sagsbehandlingstid. Jeg synes, det grænser til uanstændighed, at det skal tage over et år at behandle sådan en sag. Det har jo store konsekvenser for ansøgeren, om tilladelsen bliver givet eller ej, påpeger gårdejeren, som finder det nødvendigt, at der i forbindelse med landzonetilladelser bliver strammet op på klagedelen. Kommunens sagsbehandlingstid har han ikke noget at indvende imod. Den har været både hurtig og smidig, understreger han.

- De lange sagsbehandlingstider i klagesager betyder, at man faktisk skal være to-tre år forud i sin planlægning, og det er helt urimeligt, når man tænker på, hvor hurtigt udviklingen indenfor landbruget går. Man er jo mere eller mindre handlingslammet, mens behandlingen står på, siger Christian Madsen.

Læs også