Næppe markant højere kornpris i år

(Effektivt Landbrug) Når foderaftalen er handlet hjem, har man ikke længere en købstrumf i ærmet. Og gemmer man sit korn til vinteren, vil det ofte blive vurderet lavere, fordi det nu er et rent planteavlerparti. Det er værd at huske, påpeger Palle Jakobsen i en aktuel kommentar til udviklingen på grovvaremarkederne.

For et år siden kom nyhederne om lave kornudbytter i en lind strøm. I år er billedet totalt modsat. Nyhederne om pæne høstresultater strømmer ind fra stort set alle lande på Jorden.

Det eneste sted, man måske kan finde mindre tilfredse planteavlere, er i dele af Kansas, Colorado og Nebraska. Bortset fra de områder, så har nyhederne været præget af høstresultater, der ligger pænt over middel til tæt ved rekord.

Vi hørte det første gang, da man indledte høsten i maj i Nordafrika og har siden kun set samme type nyheder, uanset om det har været fra høsten i EU, Kina, Ukraine, Rusland. Og vi kommer nok også til at se det, når høstresultaterne bliver gjort op i Canada, Brasilien samt måske når vi når frem til høsten i Argentina og Australien, der indledes i december.

Det er klart, at dette års store rekordhøst fylder meget i markedsdeltagernes bevidsthed. Kornmarkedet i og uden for Europa er da også sat under voldsomt pres. I EU er priserne nu meget tæt ved interventionsniveauet og dermed den absolutte bund i markedet. Dvs., at det nedadgående potentiale i markedet er yderst begrænset. Dertil kommer, at der er indbygget en månedsstigning i interventionssystemet, der som minimum sikre en forrentningen af kornet.

På kort sigt til mellemlang sigt må man forvente, at dette års store avl lægger en massiv dæmper på prisudviklingen. Dertil kommer, at russerne og ukrainerne stadig sælger billig byg og hvede til landene i Mellemøsten, Nordafrika og nu også i Fjernøsten.

På lidt længere sigt skal man hæfte sig ved, at nok har man en stor avl i Rusland og Ukraine, men avlen lever ikke op til rekorderne fra 2001 og 2002. Det gør, at man må forvente, at deres overskud til eksport vil blive solgt langt hurtigere, end vi så det for to år siden.

På det lange sigt – efter nytår – kan alting ske. Vi kender endnu ikke avlens størrelse på den sydlige halvkugle. I Argentina har man sået et marginalt større areal, og i Australien frygter man, at vejrfænomenet El Niño vil vende tilbage. El Niño medfører som regel tørke over Sydøstasien og Australien.

Samtidig har vi et åbent spørgsmål omkring Kina. Hvor meget skal de købe, og hvornår kommer de i markedet? Kinas avl har i år været større end sidste år, men er stadig langt mindre end forbruget kræver. Det springende punkt er, hvor meget de har på lager, og hvor meget de er parat til at nedbringe lagrene.

Så hvis man som dansk planteavler vælger at gemme sit korn til senere afregning, skal man være indstillet på stor tålmodighed, og at de første måneder i efteråret byder på en prisudvikling, som vil betyde, at man op til flere gange fortryder, man gemte kornet. Når vi så kommer ind i det sene efterår, vil presset fra Rusland og Ukraine givetvis tage af, og vi vil se et lidt mere fast marked med svagt stigende priser.

På den anden side af nytår vil prisudviklingen i første omgang afhænge af Kinas købsinteresse samt af avlens størrelse på den sydlige halvkugle. Ser vi en mere massiv købsinteresse fra Kina, og sætter det atter ind med tørke over Australien, kan vi komme i en situation, hvor markedet går mere markant op. Omvendt giver en lille købsinteresse fra Kina og en stor avl i Australien samt Argentina en fortsættelse af priser nær interventionsniveauet.

Endelig kan en evt. udsigt til en mindre avl i høst 2005 give støtte til priserne på høst 2004. De første høstprognoser for høst 2005 kommer typisk i marts og april.

Konklusionen må være, at har man et billigt lager og råd til tålmodighed, ja så kan der måske være penge at hente i 2005 og risikoen for tab er begrænset af interventionssystemets månedsstigninger.

Vær dog opmærksom på de præmier, man bliver budt i bytte for foder. Bliver man budt en præmie på f.eks. 5 til 10 kroner pr. 100 kg, skal markedet gå op med 5 til 10 kroner, før man kan være sikker på at få budt samme pris igen.

Man skal samtidig huske, at når man senere skal sælge kornet, så er ens kornparti et almindeligt planteavlerparti, hvor man ikke kan bruge foderkøbe som argument for en højere kornpris, for fodret har man jo allerede købt. En stigning på 5 til 10 kroner pr. 100 kg skal man næppe sætte næsen op efter på denne side af nytår.

Højst overraskende nedjusterede det amerikanske landbrugsministerium, USDA, sine forventninger til den kommende sojaavl i USA fra 80,1 til 78,3 millioner tons.

Nedjusteringerne kommer som en konsekvens af mindre udbytteforventninger. I juli ventede USDA et udbytte på 39,9 bushels pr. acre. Det tal er nu sat ned til 39,1. USDA siger, at juli måneds udbytteforventninger var baseret på trenden fra tidligere år, hvorimod augustestimatet er baseret på konkrete afgrødevurderinger den 1. august 2004.

I afgrødevurderingen fra den 1. august hed det, at 70 procent af sojaavlen er i god til ekstremt god kondition. I afgrødevurderingen den 5. juli - der var den seneste afgrødevurdering før juli måneds USDA-rapport - blev 67 procent kategoriseret som god til ekstremt god kondition. Den 9. august var tallet 73 procent.

Dvs., at denne måneds nedjustering af udbytteforventningerne ikke må tages som udtryk for, at afgrøderne har fået det ringere på det sidste - tværtimod. I parentes bemærket høster man nu sojabønner i Mississippi-deltaet med udbytter i mellem 40 og 70 bushels pr. acre. Sidste år havde man i det område en avl på 39 bushels pr. acre.

I virkeligheden var der adskillige elementer i rapporten, som taler for lavere priser. Overgangslagrene i USA fra dette høstår til det kommende høstår i 2005 viser for første gang i 5 år en stigende tendens.

Verdenslagrene vil gå betydeligt frem, der var en nedjustering i forbruget, og der var en opjustering af indgangslagrene fra sidste til dette høstår på 2,7 millioner tons samt en nedjustering af importen i Kina fra 24 til 23 millioner tons. Alt i alt kan man sige, at havde USDA ikke valgt at overraske markedet med hensyn til avlen i USA, så kunne rapporten have slået bunden ud af markedet.

Ser man på importen til Kina, ja så kan denne måneds nedjustering i importforventningerne vise sig at blive den første af flere. Kina står overfor en rekordstor sojaavl på cirka 18 millioner tons, hvilket skal sammenlignes med en avl på 15,4 millioner tons året før.

Sidste år importerede kineserne små 18 millioner tons. Med krisen i den kinesiske sojaindustri udløst af vinterens høje priser i kombination med udbruddet af fugleinfluenza, er det for mig svært at forestille sig, at deres forbrug vil stige med 2,6 millioner tons fra en øget indlandsproduktion plus 5 millioner tons fra en øget import. I parentes bemærket har kineserne importeret 12 procent mindre bønner i perioden januar-juli sammenlignet med året før i samme periode.

Læs også