Foreløbig fribillet til glyphosat

(Effektivt Landbrug) Det varslede forbud mod anvendelse af glyphosat efter 15. september er indtil videre stillet i bero. Det er ikke mindst de pløjefri dyrkere glade for.

Miljøstyrelsen har udstedt en foreløbig fribillet til Roundup. Efter en høring har styrelsen vurderet, at der ikke er et fagligt grundlag for at forbyde anvendelse af glyphosat på lerjord efter 15. september. Det varslede forbud er derfor stillet i bero, indtil nye undersøgelser er gennemført.

Beslutningen modtages med tilfredshed i Foreningen for reduceret jordbearbejdning i Danmark, FRDK.

- Det er helt klart en positiv meddelelse. Hvis vi ikke må sprøjte med Roundup efter 15. september, ville det blive meget svært at praktisere reduceret jordbearbejdning i Danmark, siger formanden for FRDK, Hans Dahm.

Hans Dahm, der selv praktiserer reduceret jordbearbejdning på sin gård i Bjergager ved Odder, tilføjer:

- Det er en af grundstenene i reduceret jordbearbejdning, at vi kan sprøjte med en minimal mængde Roundup om efteråret. Enkelte år kan vi nå det inden 15. september - det kunne vi f.eks. sidste år, hvor høsten faldt tidligt - men i år, hvor høsten trækker ud, og afgrøderne stadig er grønne, kan vi ikke nå det.

Det varslede forbud byggede på resultater fra Varslingssystemet, som viste, at glyphosat kunne udvaskes til drænrørene, der ligger i 1 meters dybde, hvis det blev sprøjtet på stubmark i det sene efterår. Under den efterfølgende høring med de berørte parter, herunder landbruget, fremkom der imidlertid så mange argumenter, at Miljøstyrelsen nåede frem til, at der ikke var grundlag for et forbud.

Der blev bl.a. peget på, at kvaliteten af drænvand ikke kan sidestilles med kvaliteten af grundvand, og forskere fra Landbohøjskolen advarede mod at anvende drænvandskvaliteten og transporten med drænvandet som udtryk for udvaskningen til grundvandet.

Landbohøjskolens forskning har vist, at overfladejorden er direkte forbundet til drænene gennem en række porer - især regnormegange - som særdeles effektivt kan lede regnvand med stoffer og partikler ned til drænene, Porerne mellem drænene har ikke denne direkte forbindelse med drænene og forventes ikke at være nær så effektivt ledende.

- Jeg er glad for, siger formanden for Landsudvalget for Planteavl, Henrik Høegh, at man nu har fundet ud af, hvordan drikkevandsdirektivet skal tolkes. Drænvand har ikke noget med grundvand at gøre. Drænvand skal sammenlignes med overfladevand og vandet i vores vandløb.

Nyere dansk forskning viser også, at der eksisterer en særlig transportmekanisme fra jordoverfladen ned til drænrør for stoffer, der som glyphosat bindes særlig kraftigt til jordpartikler.

Sammen med nye resultater fra Varslingssystemet, der viser, at glyphosat brugt på lerjord allerede først i september kan udvaskes i koncentrationer over grænseværdien for drikkevand, har Miljøstyrelsen derfor besluttet at iværksætte nye undersøgelser, som skal belyse problematikken nærmere. Først herefter vil man tage stilling til, om der er en uacceptabel risiko for forurening af grundvandet ved landbrugets anvendelse af glyphosat.

Ifølge formanden for Foreningen for reduceret jordbearbejdning i Danmark vil et forbud få konsekvenser for udbredelsen af den pløjefri dyrkningsform.

- Hvis vi på et tidspunkt får et forbud, kan jeg ikke umiddelbart overskue, om der er andre måder, vi kan praktisere reduceret jordbearbejdning på. Men som det ser ud nu, så tror jeg, at en del arealer, som i dag dyrkes med reduceret jordbearbejdning, vil gå tilbage til traditionel pløjning, siger Hans Dahm.

Han peger samtidig på, at et eventuelt forbud må bygge på dybdegående og fagligt velfunderede undersøgelser.

- Men, tilføjer han samtidig, grundlæggende er der ingen landmænd, der vil svine miljøet og grundvandet til. Hvis nye undersøgelser viser, at brugen af RSoundup efter 15. september skader grundvandet, så må vi forholde os til det. Men vi må forlange, at et forbud bygger på nogle ordentlig og troværdig forskning.

Nye undersøgelser fra Miljøstyrelsen tyder på, at BAM, der op igennem 1990’erne fik miljømyndighederne til at slå alarm, er et næsten harmløst stof, skriver Berlingske Tidende. Selv om vandet skulle indeholde over 140 gange mere BAM end tilladt, skal et voksent menneske drikke 6.000 liter vand om dagen, før vandet truer sundheden.

BAM, der figurer som vandværkernes største forureningsproblem, stammer ikke fra ukrudtsbekæmpelse i landbruget, men fra anvendelsen på blandt andet udyrkede pladser og parker. Det er paradoksalt nok også brugt hyppigt omkring vandværkerne. Midlerne, der var årsag til BAM-forurening, blev forbudt i 1997.

Læs også