Med på en kigger – DLG-feldtage 2004

DLG-Feldtage 2004 blev det største arrangement af sin art, siden det tyske Landhusholdningsselskab (Deutsche Landwirdschafts-Gesellschaft / DLG) i 1988 for første gang solgte billetter til tyske landmænd.

Med placeringen af dette års feldtage i den nordlige del af Tyskland, Meckelburg-Vorpommeren, blot nogle få kilometer syd for Rostock var der en anseelig dansk deltagelse i dette flot tilrettelagte tredagsarrangement med fokus på moderne planteavl.

I udkanten af den søvnige landsby Dummerstorf var der anlagt 37 ha med demonstrationsparceller, stande, demonstrationsbaner og parkeringspladser.

Og der var det hele, afgrøder, forædlere, frøfirmaer, gødningsfirmaer, fabrikanter, forhandlere, forlagsvirksomheder, serviceudbydere og landbrugsorganisationer. Desuden var en række offentlige institutioner, projekt- og miljøorganisationer repræsenteret i skuet, hvis formål udover den faglige formidling også er imagepleje, mv.

Danskerne var pænt repræsenteret; foruden de individuelt besøgende havde blandt andet Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskab og BASF arrangeret tur til Dommerstorf.

For Landhusholdningsselskabet blev arrangementet blandt andet brugt som en anledning til at mødes med sin tyske partner. Selskabet har netop indledt et endnu tættere samarbejde med dets tyske søsterorganisation, som blandt andet kommer til at indebære udvikling af erfagrupper på tværs af landegrænser. Det er således meningen, at man fra efteråret vil tilbyde danske landmænd at deltage i erfagrupper bl.a. med vores naboer i syd.

Frøsektoren var repræsenteret med over 90 forædlere og frøproducenter. Roefrøsektoren var stærkt repræsenteret med blandt andet deltagelse af Danisco.

Ifølge Finn Sørensen fra Danisco Sugar i Nykøbing Falster mener man i Danisco, at det er vigtigt at være med, ikke mindst i det aktuelle geografiske område, hvor Danisco har en markedsandel på over to tredjedele.

Et af »planteskuets« mest markante træk var måske netop den professionelle opsætning af demonstrationsparceller, hvor man kunne se forskellige sorter i jorden, samtidig med at det var muligt at få en faglig snak med firmaernes konsulenter.

Tyske KWS viste det orange flag på en dekoreret stand med blandt andet gratis servering med ostebord, pølser, brød, andet snacks og det gode tyske øl. Jo, der blev sørget for kunderne denne dag i Dummerstorf.

Lige fra Feldtages start i 1988 har det været et fast indslag at sammenligne forskellige dyrkningsstrategier inden for hvedeavl. Hele 13 deltagere fra ni lande er med i dysten om optimal hvedeproduktion i marken ved Dummerstorf.

Planteavlskonsulent Troels Toft fra Patriotisk Selskab var ikke i tvivl om, at han ville være med, da chancen bød sig.

- Ikke fordi vi skal til at rådgive i Tyskland, forsikrede Troels Toft, men lidt opmærksomhed får vi jo nok for vores anstrengelser, lød det fra Troels Toft, der med selvtillid i stemmen udtrykte sin store forventning til, at tallet på netop hans bundlinje skulle løbe af med sejren.

- Det er jo som om, at tyskerne ikke rigtig gør sig regnestykket og husker, at udgifterne skal trækkes fra indtægterne. Af oversigterne kunne man læse, at mange af de andre strategier tegnede sig med over 100 Euro mere i udgifter til planteværn, sagde Troels Toft.

Med mere end 50 udstillere fra maskinbranchen blev der rigelig lejlighed til at se på en række sæsonaktuelle markredskaber, primært jord- og stubbehandlingsredskaber, marksprøjter, gylleudbringningsredskaber og korntørringsanlæg.

Ved en kørsel i marken kunne man blandt andet iagttage, hvorledes over 15 stubbehandlingsredskaber bearbejdede jorden. De mange redskaber så alle ud til at gøre et pænt stykke arbejde.

I en snak med et par jyske landmænd kunne deres udsendte konkludere, at der umiddelbart vurderet ikke var megen forskel på behandlingen efter de mange maskinfabrikater. Vi blev enige om, at det snarere måtte være eventuelle udgifter til vedligeholdelse, redskabernes evne til at gå i jorden og ikke mindst prisen på det jern, man hægter efter traktoren, der skulle afgøre, om farven skulle være rød, blå eller grøn.

Og så kom turen til marksprøjterne. Igen blev et stort antal marksprøjter observeret på en kunstigt anlagt »forhindringsbane«. Som dansker glædede vi os til at iagttage, hvorledes vores nationale stolthed inden for sprøjteudstyr skulle stå distancen.

I en snak med tyske Hardi-medarbejdere kunne vi konstatere, at disse medarbejdere vist havde vendt synet den anden vej, da en traktor med en Hardi tromlede forsigtigt over betonklodserne på banen - de havde i alt fald ingen kommentarer til sprøjtebommens gang under kørslen.

Det var et moderne show, vi besøgte, og der er næppe tvivl om, at selvom det tyske forbrug af hjælpestoffer tilsyneladende ligger højder over det danske niveau, så er der også en stor opmærksom på miljøspørgsmål i den tyske planteproduktion.

Vi besøgte blandt andet en stand, hvor et integreret natur- og landskabsprojekt ved navn »Lebensraum Börde« formidlede deres budskaber.

I et bredt samarbejde mellem naturfredningsorganisationer, landskabsplejemyndigheder, jægerforbund og naturelskere arbejder projektet for at bidrage til en bevidstgørelse om blandt andet behovet for en øget artsdiversitet og naturbeskyttelse.

Det var med pæne karakterer i karakterbogen, at showet lukkede og slukkede sidst på eftermiddagen. Planteskuet var både forfriskende og fagligt informativt. Mange var enige om at det, udover dets faglige islæt, var et hit, ikke mindst på grund af den kunstneriske og professionelt tilrettelagte ramme.

Så det det var med tilfredshed, at de par hundrede danskere satte sig bag rattet over Lübeck mod Sønderjylland eller mod færgen fra betonkommunismens Rostock til Gedser. Vi havde jo alle travlt med at komme hjem og se fodbold på denne tirsdag aften – pokkers med det sidste mål!