Mælk er sundt, hævdes det. Men Arlas mælk er ikke nødvendigvis sundt for konkurrencen om de danske butikshylder.

Det vurderer i hvert fald Konkurrencestyrelsen, som under overskriften »Kampen om butikshylden« i sin redegørelse om konkurrenceforholdene i Danmark påpeger, at rabatter og markedsføringstilskud giver ulige kamp om butikshylden.

- Det er et problem, hvis koncentrationen i producentleddet og i detailhandlen betyder, at det er svært for små producenter at få plads på hylderne.

Til illustration af problemstillingen har styrelsen analyseret markederne for mejeri-produkter og øl. Undersøgelsen peger på tre forhold, der har konsekvenser for leverandørernes adgang til butikshylderne. Det er høje rabatter, der kan være diskriminerende, store markedsføringstilskud, der ofte fungerer som ekstra rabatter samt manglende importkonkurrence.

- Det er ikke i strid med konkurrenceloven, at en dominerende leverandør giver forskellige rabatter – for eksempel kvantumsrabatter – til forskellige kunder. Men rabatterne skal være omkostningsbegrundede og må ikke være diskriminerende, lyder det fra Konkurrencestyrelsen.

Kapitlet peger på, at Arla og Carlsberg giver væsentlig større rabatter og markedsføringstilskud til butikkerne i de store detailhandelskæder end de små, og styrelsen undersøger derfor i øjeblikket, om forskellene er objektivt begrundede.

Konkurrencestyrelsen vil ifølge styrelsen selv ligeledes øge fokus på de konkurrencemæssige virkninger af markedsføringstilskud.

- Undersøgelsen viser, at leverandørerne bruger stadig flere penge på markedsføringstilskud. En del af tilskuddene er reelt ekstra rabatter til kunderne. Vi vil fremover vurdere disse former for tilskud på samme måde, som man vurderer dominerende leverandørers rabatter, lyder det fra styrelsen.

Konkurrencestyrelsen vurderer samtidig, at der er ringe importkonkurrence her i landet.

- Det kan blandt andet skyldes, at en stor del af distributionen af udenlandske produkter på mejeri- og ølmarkedet i Danmark sker via Arla og Carlsberg. Det kan give en interessekonflikt i relation til virksomhedernes egne produkter.

Styrelsen runder af med at påpeger, at også detailhandlen har et medansvar for, hvad der betegnes som snævre udbud af produkter.

- De store kæder har i kraft af deres størrelse en betydelig købermagt, og de foretrækker at handle med store leverandører, der matcher dem mht. sortiment, volumen, logistik og markedsføring. Effekten forstærkes yderligere af, at de fleste forbrugere lægger vægte på prisen og har præferencer for kendte varer, lyder det afsluttende.