Høj sukkerprocent i 2003 afslørede problemer

(Effektivt Landbrug) Manglende tillæg til avlere med de højeste gennemsnitlige sukkerudbytter rejser krav om at se på hele skalaen, der er til ugunst for de høje sukkerprocenter.

- Det bliver nødvendigt at yde en stor indsats i de kommende år for at få vilkår i roedyrkningen, der stadig gør det attraktivt at dyrke sukkerroer i Danmark.

Det konkluderede formanden for Danske Sukkerroedyrkere, Jørn Dalby ved foreningens årsmøde i fredags.

Truslerne har været mange, og de mørke skyer synes endnu ikke drevet over for dansk sukkerproduktion. Alligevel var der passager af optimisme i formandens beretning og tilmed noget så sjældent som et positivt problem, en uventet glædelig udfordring at tage fat på.

Sæsonen 2003 førte nemlig til en ny rekord i udbyttet på 10,35 tons polsukker pr. hektar, rekord i renhed med 89,1 procent og et rekordhøjt sukkerindhold på 18,8 procent.

- Den rekordhøje sukkerprocent førte til, at vi fik øjnene op for en brist i Brancheaftalen, som ikke tidligere har været aktuel, da der hidtil aldrig har været dyrkere, som har leveret roer med et gennemsnitligt sukkerindhold over 20 procent, berettede Jørn Dalby.

- Skalaen for sukkertillæg i vores brancheaftale svarer til skalaen i EU’s forordning, hvor der for roer med sukkerindhold over 20 procent står, at sukkertillægget som minimum skal svare til tillægget for roer med 20 procent sukker, hvilket betyder, at der ikke er ekstra tillæg for sukkerindhold over 20 procent.

- Det må betegnes som et levn fra fortiden, hvor man meget vanskeligt kunne udvinde det sidste sukker fra roerne, som også typisk var af en dårligere kvalitet end i dag. Med den nuværende roekvalitet og tekniske formåen på fabrikkerne kan meget af dette sukker udvindes, og dyrkerne skal naturligvis have betaling for sukkeret. I modsat fald er der tale om, at vi leverer gratis sukker til Danisco, forklarede formanden.

I den forgangne sæson berørte problemet 167 dyrkere, hvor et gennemsnitligt sukkerindhold på mere end 20 procent omfattede 161.000 tons roer.

- Vi har her i starten af 2004 indgået en aftale med Danisco om et sukkertillæg på 0,3 procent for hver tiendedel enhed for sukkerindhold over 20 procent, hvilket beløber sig til en halv million kroner, forklarede Jørn Dalby.

- Ingen kan være interesseret i, at dyrkerne vælger sorter med et lavere sukkerindhold, blot fordi vi har en sukkerskala i Brancheaftalen, som disfavoriserer sorter med et højt sukkerindhold. Det gælder tillige skalaen fra 18 til 19 procent og fra 19 til 20 procent, hvor tillægget er lavere end i intervallet fra 16 til 18 procent. Derfor er der afgjort et behov for at se på hele skalaen for sukkertillæg til den kommende Brancheaftale.

- Jo højere sukkerindhold, jo færre tons roer skal vi transportere på vejene, og jo færre roer skal håndteres på fabrikkerne. Derfor sender det manglende tillæg et helt forkert signal til dyrkerne, når de skal vælge roefrø, konkluderede roeformanden.

Konkurrencerådets negative afgørelse af strukturordningens forslag om køb og salg af kontrakter blev ifølge Jørn Dalby genstand for en meget grundig drøftelse i Overbestyrelsen.

- Vi besluttede alligevel ikke at anke sagen. Til gengæld kunne vi så efterfølgende erfare, at Danisco valgte at anke samme sag til Konkurrenceankenævnet. Det er parternes ret, og det har vi forståelse for, vi ønskede blot ikke at trække sagen i langdrag om en ordning, som uanset ankens afgørelse aldrig bliver gennemført.

- I stedet støtter vi Konkurrencestyrelsen og –rådet i, at der bør fri omsætning af kontrakter fra 2006. Her er vi nemlig helt enige i det rimelige i, at det ville være uansvarligt at lancere en køb- og salgsordning, før de nye betingelser fra 2006 er kendte. Ændringer på både priser og kvoter kan komme til at ændre grundlaget.

Til gengæld førte et udvalgsarbejde med vægtig repræsentation fra de sjællandske dyrkere til enighed med Danisco om gennemførelsen af en forpagtningsmodel, fordi den samtidig dækker ønskerne til samdyrkning hos langt de fleste dyrkere.

- Denne aftale blev den 28. januar 2004 godkendt i Konkurrencerådet, og den har kun givet anledning til positive tilkendegivelser fra dyrkerne, lød det fra formanden.

Ifølge Danisco, der endnu ikke er helt færdige med at registrere forpagtningsaftalerne, er der foreløbigt registreret 1.100 kontrakter på i alt 24.600 tons kontraktmængde.

Et særligt afsnit i roeformand Jørn Dalbys beretning var tilegnet den verserende diskussion om fragttilskuddet, som er rejst af dyrkere i det tidligere Gørlevområde.

- Det er en sag, der optager mange, og den har også ført til en dårlig stemning og en skarpt optrukket front mellem flere af vore medlemmer, erkendte formanden.

- Vi har behov for at komme videre og få løst op for den situation, og det er her utroligt vigtigt, at vi får tilkendegivelser fra alle sider. Hidtil har vi langt overvejende kun hørt de sjællandske dyrkeres synspunkt.

- Jeg kan nævne, at princippet for fordeling af fragttilskuddet - i lighed med den øvrige del af Brancheaftalen - er indsendt til godkendelse i Konkurrencestyrelsen. Desuden har et af medlemmerne i Roegruppen på Sjælland rejst en selvstændig sag i Konkurrencestyrelsen om fragttilskuddet. Dette, finder jeg, er en alt andet end konstruktiv måde at arbejde på og bestemt ikke fremmende for en saglig og konstruktiv dialog om sagen.

- Vi ved ikke, hvad den kommende markedsordning for sukker bringer, og om der overhovedet er et element med fragttilskud i fremtiden; men det er vigtigt at få en pejling af, hvor vi står i denne sag. Det er gennem en sådan demokratisk proces blandt vore medlemmer, vi skal komme videre i denne sag – dermed ikke sagt om der skal ske ændringer eller ej i vores fordelingsprincip, lød opfordringen om at tage hul på den interne strid blandt roedyrkerne.

I sin afsluttende sammenfatning af beretningen fastslog Jørn Dalby, at de to år med Brancheaftalen viser at den fungerer efter hensigten. Vi får de tillæg, vi har aftalt og formålet med aftalen bliver også opfyldt.

Jørn Dalby takkede endvidere Danisco for årets gode samarbejde og sendte et forvarsel om den kommende tids forhandlinger.

- Vores samarbejde har altid bygget på, at den ene part ikke kan dominere den anden. Vi er ligeværdige parter, når vi sidder ved forhandlingsbordet. Vi har begge behov for, at det er en stærk forhandlingspart, vi sidder overfor. Og med de udfordringer, vi nu står overfor, vil vi blive nødt til at indgå aftaler, der næppe stiller alle tilfredse, hverken os roedyrkere eller Danisco, sluttede formanden sin beretning.

Læs også