Kvægbruget skal på hestekur

(LANDBRUG FYN) Formanden for de fynske kvægbrugere varsler barske tider for mælkeproducenterne. Der skal optimeres og rationaliseres på både bedrifterne og i organisationerne for at sikre en fornuftig indtjening i fremtiden.

Lavere mælkepriser og EU’s landbrugsreform kaster mørke skygger over kvægbruget. Det bliver nødvendigt med en barsk hestekur, hvis der igen skal skabes en fornuftig indtjening.

Formanden for de fynske kvægbrugere, Lars Iversen, garanterer en menu, der de kommende år kommer til at stå på »råkost«.

Alene det varslede fald i mælkeprisen på 8-10 øre til april kan blive svært at hente hjem, vurderer han.

- Vi står overfor meget store udfordringer. Der skal hentes penge alle steder i systemet – fra bund til top. Strukturudviklingen skal gøre noget af arbejdet, men vi skal også blive bedre til at udnytte foderet og de forskellige finansielle muligheder, der findes, siger Lars Iversen.

- Og, tilføjer han, vi er også nødt til at se vores organisationer efter i sømmene og spørge: Har vi råd til at have så store organisationer som Mejeriforeningen, Kødbranchens Fællesråd og Dansk Kvæg. Eller kan der også hentes nogle penge her?

- Intet er helligt, understreger Lars Iversen. Jeg mener heller ikke vores store selskaber – mejerierne og slagterierne – er færdige med at kigge efter yderligere rationaliseringer.

Den fynske kvægformand forventer, at strukturudviklingen i løbet af de næste tre til fem år vil halvere det nuværende antal kvægbrugere på Fyn. Hans vurdering er, at der bliver 200-250 bedrifter tilbage, når strukturudviklingen har raset ud.

- Men man må ikke tro, at alt bliver løst, bare fordi bedrifterne bliver større. Der ligger helt klart nogle størrelsesmæssige fordele, men vi skal også blive bedre til at styre de store bedrifter, siger Lars Iversen, som bl.a. peger på, at EU-reformen gør det nødvendigt at se på foderet.

- Det er utrolig vigtigt, at vi får lavet noget billigt foder. Derfor kan det godt være, vi skal have lidt mere græs ind i foderrationen. Jeg er også overbevist om, at det bliver mere almindeligt at dyrke grovfoder i fællesskaber. Flere er allerede begyndt.

Men der skal også penge til. Det koster kroner og øre at få lavet den nødvendige strukturudvikling.

- Vi skal ind og undersøge alle finansielle muligheder – både pauselån, leasingaftaler osv. Det er ikke nok, at vi får flere køer at passe. Jordtilliggendet osv. skal også følge med. Derfor skal vi være bedre til at afsøge mulighederne i banker og kreditselskaber, siger Lars Iversen.

I den forbindelse kan det nævnes, at man hos LandboFyn i Vissenbjerg på onsdag har inviteret fynske kreditgivere til et møde om kvægbrugets fremtidsudsigter.

Alt skal ganske enkelt ses efter og optimeres, fastslår formanden for Fællesudvalget for Kvæg i Fyns Amt.

- Det bliver en svær øvelse, og jeg ville gerne kunne sige noget optimistisk. Men vi er nødt til at være realistiske. Ellers får vi ikke taget hårdt nok fat om tingene, siger kvægformand Lars Iversen.

- Det, der bekymrer mig mest, slutter han, er, hvis folk i frustration vælger rådgivningen fra. Det vil være en dårlig ide. Vi er simpelthen nødt til at have den nødvendige sparring, hvis vi skal klare os i fremtiden.

Læs også