Danske planteavlere som beslutter at dyrke eller opbevare genmodificeret materiale giver samtidigt afkald på privatboligens ukrænkelighed.

Ifølge det lovforslag om dyrkning med videre af genetisk modificerede afgrøder. (Sameksistensloven), som Fødevareminister Mariann Fischer Boel fremsatte fredag, skal myndighedernes kontrollører til hver en tid have uhindret adgang - ikke bare til marker og lader - men også overalt i stuehuset for at lede efter eventuelle dokumenter.

I begyndelsen, hvor dyrkningen af genetisk modificerede afgrøder forventes at have et begrænset omfang, bliver der kontrol af samtlige bedrifter med afgrøderne. Efterhånden som antallet af bedrifter, der dyrker genetisk modificerede afgrøder eventuelt stiger, vil der blive indført en stikprøvekontrol efter principperne om risiko og væsentlighed.

Loven er en opfølgning på et EU-direktiv, som stiller krav til medlemslandene om at udforme bestemmelser, som sikrer at de hidtidige dyrkningsformer kan fortsætte selv om nogle planteavlere vælger at dyrke genmodificerede afgrøder.

I det hele taget skal planteavlere, som hidtil ikke har haft lyst til at give sig i kast med fremavl af frø på grund af de strengere krav til håndtering, end ikke overveje at dyrke genmodificerede planter. Lovforslaget indeholder endnu skrappere krav til håndteringen af afgrøderne end dem, som frøselskaberne stiller til sine leverandører.

Da frø kan spredes med landbrugsmaskiner mellem marker og mellem bedrifter, vil der blive stillet krav om rengøring inden maskiner m.v. flyttes fra en mark til en anden. Ud fra samme hensyn vil der endvidere kunne stilles krav om adskillelse m.v. i forbindelse med opbevaring og transport.

Efter loven skal der oprettes en kompensationsfond, som skal modtage 60 kroner pr. hektar med GMO-afgrøder. Der forventes indtægter fra 3.300 hektar i 2005, 5.000 hektar i 2006 og knap 12.000 hektar i 2007. Fødevareministeren forventer dog ikke, at afgifterne vil række til at dække de krav om kompensation, som vil komme fra økologiske planteavlere, som ikke kan sælge deres afgrøder som økologiske fordi, der bliver fundet genmodificeret materiale.

Kompensationsfonden skal derfor også modtage midler fra promilleafgiftsfonden på planteværnsmidler og midler fra tilbageførslen af CO2 afgifter.

I det omfang, det er muligt at udpege hvorfra materialet stammer, vil både ministeren og skadeslidte kunne kræve erstatning.

Lovforslaget vil desuden have økonomiske konsekvenser for dyrkere af genetisk modificerede afgrøder i form af udgifter til rengøring af jordbehandlings-, så- og høstmaskiner, af tørrings- og lagerfaciliteter samt af transportmateriel. Disse udgifter skønner ministeren til sammenlagt 200-2.000 kr. pr. år for den enkelte dyrker af genetisk modificerede afgrøder. Der kan også blive udgifter til bekæmpelse af genetisk modificerede spildplanter.

Loven stiller krav om godkendelse af dyrkere af genetisk modificerede afgrøder. Godkendelsen forudsætter, at den pågældende har gennemført et godkendt undervisningsforløb vedrørende sameksistens.

De planteavlere, som ønsker at dyrke genetisk modificerede afgrøder skal derfor regne med udgifter til kursus i dyrkning af afgrøderne. Af bemærkningerne til lovforslaget fremgår det, at et efteruddannelseskursus bliver på to dage og koster deltageren 2.700 kroner eksklusiv moms og overnatning. Undervisning af medarbejdere på for eksempel maskinstationer skønnes at kunne afholdes på én dag. Udgiften til efteruddannelse vil være en engangsudgift.