Fortrinsregler diskriminerer specialproducenter

(LANDBRUG FYN) Frilandsgartnere og frugt- og bæravlere har svært ved at få fortrinsstilling til suppleringsjord. Begrundelsen lyder: Du har ikke investeret nok i dit produktionsapparat.

5 hektar suppleringsjord kan betyde meget for en frugtavler eller frilandsgartner. Men reglerne om fortrinsstilling er skruet sammen, så specialafgrødeproducenter, står svagt, når det gælder udvidelse af bedriften.

For at få fortrin – i hvert fald på Fyn - skal ansøgerne dokumentere, at de har foretaget væsentlige investeringer på ejendommen, og det kan specialafgrødeproducenterne have svært ved, da de ikke – som f.eks. svine- og mælkeproducenterne - har behov for at investere i store staldanlæg.

Men de kan have behov for jord.

- Specialafgrødeproducenter har ofte kun behov for et mindre areal suppleringsjord. Men det lille areal kan være livsvigtigt og betyde liv eller død for bedriften, siger frilandsgartner Lars Skytte Jensen, Dømmestrup.

Han har for nylig fået afslag fra Jordbrugskommissionen for Fyns Amt på en ansøgning om fortrinsstilling til 12 hektar jord. Begrundelsen lyder: »Kommissionen finder ikke, at de investeringer, der er foretaget på ejendommen, kan siges at være så væsentlige, at de kan begrunde fortrinsstilling«.

- Jeg er totalt uforstående overfor, at en produktion som vores ikke kan få fortrinsstilling. Når reglerne tolkes sådan, bliver der spændt ben for frugt- og grøntproducenterne til suppleringsjord, mener Lars Skytte Jensen, der har sendt en klage til Fødevaredirektoratet over afgørelsen og den måde, Jordbrugskommissionen for Fyns Amt tolker reglerne på.

Han mener nemlig ikke, at lovteksten lægger op til et investeringsbeløb af en vis størrelse, men derimod om et relativt beløb, hvor produktionsapparatet vurderes i forhold til ejendommens areal.

- Hvis ens produktionskapacitet rækker ud over ens jordtilliggende, burde der med den foreliggende lovtekst ingen tvivl være om mine rettigheder i denne sag, siger den fynske frilandsgartner, som i øvrigt selv mener, at han har foretaget relativt store investeringer i forhold til sit jordtilliggende.

Lars Skytte Jensen ejer 9,2 hektar. Hovedafgrøden er salat. Desuden dyrker han rabarber, ærter og bladselleri. Investeringerne, der bl.a. er sat i traktorer, skærevogne, harve, plantemaskine, gyllenedfælder, kølerum og vandingsmaskiner, beløber sig i perioden 1998-2003 til cirka 580.000 kroner. Den årlige omsætning er på cirka 2.500.000 kroner.

Produktionsapparatet rækker til en langt større produktion end den nuværende.

- Jeg dyrker økologisk og skal have fem år mellem min hovedafgrøde, salaten. Det betyder, at jeg kan dyrke 1,8 hektar salat på min jord, men mit produktionsanlæg rækker til mindst 15 hektar salat om året, siger Lars Skytte Jensen, som i øjeblikket er afhængig af lejet jord på tre forskellige ejendomme, hvor han tillige må købe vand til fire kroner kubikmeteren fra vandværket for at kunne dyrke 9 hektar med salat.

- Det er helt hen i vejret og understreger min situation, siger han.

Han peger samtidig på, at specialafgrødeproducenterne er nødt til at starte stille og roligt op og derefter udvide produktionsapparatet i takt med afsætningsmulighederne.

- Jeg vil gerne investere. Men jeg vil også investere fornuftigt. Det ville være tåbeligt at bygge et kølerum, der er tre gange så stort som det, jeg har behov for. Men det er faktisk det, lovgivningen lægger op til at man skal gøre for at komme i betragtning til suppleringsjord, siger Lars Skytte Jensen, som også peger på, at salget af specialafgrøder ofte kræver et nært tillidsforhold til kunden. Som nyetableret kan man ikke bare gå ud og sælge store mængder til f.eks. FDB fra starten.

Så med mindre man kan overtage en større bedrift, hvor salget af produkterne er sikret, er specialafgrødeproducenterne afhængige af at kunne udbygge produktionen i takt med salgsmulighederne.

- Det, mener jeg, er væsentligt at være opmærksom på, når man laver den nye landbrugslov. Ellers gør man specialafgrødeproducenternes situation meget vanskelig fremover, siger Lars Skytte, som mener, der ligger en ansvarsforflygtigelse overfor specialafgrødeproducenterne i den måde den fynske jordbrugskommission tolker fortrinsreglerne på.

Formanden for Det fynske Frugt- og Grøntudvalg, Ib Jensen, forstår ikke jordbrugskommissionens afgørelse i Lars Skytte Jensens sag. Han mener, der er tale om en klar diskriminering af en specialproduktion, og at Jordbrugskommissionen for Fyns Amt simpelthen fejlfortolker loven.

- Der står tydeligt i loven, at hvis den, der ønsker fortrinsstilling, har behov for arealet for at skabe harmoni i en bedrift med animalsk produktion eller for at skabe et passende forhold mellem produktionsanlæg og jordtilliggendet på en bedrift med en væsentlig specialproduktion, så har man fortrinsstilling, siger Ib Jensen, som har forelagt sagen for en anden af landets jordbrugskommissioner.

- De ville have givet fortrinsstilling. De øverste eksperter i Dansk Landbrug vurderer sagen på samme måde, siger Ib Jensen, som sammen med DEG i 1999 fik specialproduktionerne skrevet ind i loven, så de også fik mulighed for fortrinsstilling.

Ordet »væsentlige« har stor betydning, når Jordbrugskommissionen for Fyns Amt vurderer ansøgninger om fortrinsstilling til suppleringsjord. Ansøgere skal nemlig bl.a. kunne dokumentere, at de har foretaget væsentlige investeringer i deres produktionsapparat.

Men der er et problem. I hvert fald set med ansøgernes øjne: Der eksisterer ingen retningslinier for, hvad formuleringen »væsentlige investeringer« betyder i praksis.

- Det er op til den enkelte jordbrugskommission at foretage et skøn i hvert enkelt tilfælde. Det havde været nemmere, hvis der havde været en eksakt grænse, men det er der ikke. Så man kan ikke sige, at den enkelte ansøger skulle have investeret så og så meget for at få fortrin, siger landinspektør Lene Stenderup, Jordbrugskommissionen for Fyns Amt.

Ifølge Lene Stenderup er der forholdsvis få af den type sager, som Lars Skytte Jensens sag repræsenterer. Derfor er der ikke skabt en administrativ praksis i landets amter. Af samme grund vil hun heller ikke afvise, at lignende sager muligvis bliver vurderet forskelligt fra amt til amt.

Læs også