Pesticidforbruget kan skæres yderligere ned

(Effektivt Landbrug) Landmændene kan reducere behandlingshyppigheden. Men der er ingen dokumentation for, at det vil gavne naturen og folkesundheden.

Danske landmænd kan uden de store nettoomkostninger skære 15 procent af det nuværende pesticidforbrug, selv om det i forvejen er et af de laveste i den rige del af verden. Det vurderede chefkonsulent Carl Åge Pedersen, Dansk Landbrugsrådgivning, Planteavl, på forrige uges planteavlskonference.

- Men, understregede han, det kommer ikke af sig selv. Det vil være nødvendigt at dokumentere overfor landmanden, at den nødvendige indsats er umagen værd.

For hvis behandlingshyppigheden på de nuværende 2,0 skal ned på 1,7, som er målet i pesticidplan 2004-09, forudsætter det, at alt gøres optimalt. Det kræver bl.a. stor sikkerhed i forudsigelsen af skadevoldernes udvikling efter det potentielle bekæmpelsestidspunkt. Desuden skal mekaniske »lugejern« i stigende grad overtage ukrudtsbekæmpelsen i rækkeafgrøder.

Det kræver også, at plantebeskyttelsen altid får første prioritet, selv om andre opgaver presser sig på i vækstsæsonen, og at der ikke må gås på kompromis og eksempelvis anvendes samme ukrudtsmiddel på alle marker med samme afgrøde, hvis ukrudtsfloraen er forskellig fra mark til mark. Vejret må heller ikke drille.

- Derfor vil pesticidforbruget kun blive reduceret, hvis landmændene får dokumentation for, at det nytter noget, sagde Carl Åge Pedersen, som tilføjede, at for øjeblikket foreligger denne dokumentation kun for effekten i den politiske verden:

- Der foreligger ingen dokumentation for, at danskerne bliver mere sunde af et yderligere reduceret pesticidforbrug, måske tværtimod, Det er næppe heller sandsynligt, at flora og fauna vil mærke meget til, hvis behandlingshyppigheden reduceres fra 2,0 til 1,7.

Kvikoptrækkerne Kvik-up og Kvik-killer har vist sig at have lidt bedre virkning over for kvik end det samme antal stubharvninger. Det viser en FarmTest og fem landsforsøg med Kvik-up, som blev gennemført sidste år. Forskellen er dog ikke statistisk sikker.

- Maskinerne har en rimelig effekt, hvis man sammenligner dem med tilsvarende behandlinger med en almindelig harve. Men man kan ikke sige, at kvikken er bekæmpet, siger landskonsulent Jens J. Høy.

Forsøgsresultaterne viser et lille merudbytte på op til 1,34 hektokilo pr. hektar ved fire behandlinger med Kvik-Up.

- Med en kapacitet af harven på cirka 1-1,6 hektar i timen er det en tidkrævende proces, konstaterer Jens Høy.

Forsøgene viste også, at når der var halm og andre afgrøderester på jordoverfladen, kunne dette materiale hænge på tænderne, der derved blev så brede, at der også blev skovlet jord med at rotoren. Denne jord blev blandet med de løsrevne kvikudløbere. Under fugtige forhold kunne en del udløbere derved slå rod igen.

Kvikoptrækkerne, der især har interesse for økologiske landmænd, består forrest af en stubharve med enten almindelige stubharvetænder eller stive tænder med brede vingeskær.

Bag harven sidder en pto-dreven rotor, der på Kvik-Up roterer med kørselsretningen og på Kvik-Killer mod kørselsretningen. Begge rotorer arbejder i en dybde, så den løsnede jord gennemarbejdes, og en del af eventuelle kvikudløbere og andre ukrudtsarter vil blive trukket fri af jorden og kastet eller løftet til tørring oven på den bearbejdede jord.

Rotorens arbejdsdybde kan justeres uafhængigt af harvens dybde.

Læs også