En sønderjysk farce i adskillige akter og med ukendt afslutning udspiller sig i øjeblikket i den sydlige del af det sønderjyske område.

På rollelisten ses bl.a. en landmand, Sønderjyllands Amt, Naturklagenævnet, Jordbrugskommissionen, Sønderjysk Landboforening og ikke mindst en nabo til den sønderjyske landmand.

Gårdejeren er tilsyneladende blevet en brik i et spil mellem flere myndigheder, og som tilskuer til farcen er det mere end vanskeligt at holde hoved og hale i handlingen i stykket, der allerede har strakt sig over flere år, og der kan nemt gå endnu mange måneder – måske mere end 12 – inden de sidste linier i farcen er skrevet.

I den tid må landmanden fortsat gå i uvidenhed i en sag, der mere handler om principper og justeri end sund logik – det er alene et spørgsmål om, hvor farcens ufrivillige hovedperson – den omtalte landmand – har sin jord registreret. Hvilken af hans ejendomme hører jorden til.

- Landmanden erhvervede en ejendom på godt 30 ha, hvor der for nogle år siden blev givet tilladelse til og opført en svinestald til 194 dyreenheder. Ejerkravet er ca. 35 ha., og der var planlagt at overføre de manglende ha fra en anden ejendom. Imidlertid skulle der også ændres noget omkring nogle andre arealer. Alt dette blev forelagt Jordbrugskommisionen og er endnu ikke færdigbehandlet, fortsætter Peter W. Bonefeld.

- En nabo, der bor 350 m fra anlægget, klagede over opførelsen til Naturklagenævnet bl.a. på grund af lugtgener. Vedkommende fik ikke medhold, og efterfølgende er der heller ikke konstateret nogen lugtgener. Naboen har også klaget efter landzonebestemmelsen, og fik heller ikke medhold i dette. Derefter klagede vedkommende til Naturklagenævnet over, at ejerkravsbestemmelsen endnu ikke er opfyldt, men altså ligger hos Jordbrugskommissionen, fortsætter Peter W. Bonefeld.

- Samlet betyder det, at der nu står et nybygget anlæg med tilladelse til adskillige millioner kroner til 194 dyreenheder, hvor landmanden ikke ved, om han får lov til fortsat at producere i den nye stald. Det kan betyde et kæmpestort milliontab, som amtet ser stort på, konstaterer konsulenten.

- Det, som forvaltningsretligt er en »nulitet«, og som reelt ikke ligger i amtskommunens regi, men ved Jordbrugskommissionen, føler embedsmændene sig - med accept fra formanden for teknik- og miljøudvalget - kaldet til at forvalte efter forgodtbefindende, beklager Peter W. Bonefeld.

- Landmanden ejer jord nok, så reelt har det ikke nogen praktisk betydning, men nu er der ved at blive ændret på forholdene, så der rent juridisk flyttes jord fra en gård til en anden, fortæller Peter W. Bonefeld.

Hvad farcen slutter med, er foreløbig uvist. Det ligger dog fast, at sagen igen ligger hos Naturklagenævnet. Peter W. Bonefeld har på vegne af landmanden påklaget afgørelsen til Naturklagenævnet, og mens farcen fortsætter, hygger grisene sig i den store, nye stald.