(Effektivt Landbrug) Genetikken er forklaringen på næsten halvdelen af de seneste års stigning i kalvedødelighed. Men Avlsforeningen for SDM vil have indavlen ned før kalvenes livskraft bliver vægtet som en selvstændig egenskab.
Næsten halvdelen af den stigning, der er sket i dødeligheden for SDM - Dansk Holstein kalve ved første kælvning i perioden fra 1985 til 2002 kan tilskrives genetikken.
Det viser en ph.d.-afhandling, som Morten Hansen har afleveret for nylig inden han blev konsulent i afdeling for avlssystemer hos Dansk Kvæg.
Som grafen herunder viser, er racens dødelighed målt inden for det første døgn steget fra syv til ni procent. Heraf kan det ene procentpoint altså tilskrives genetikken.
Kalvedødeligheden inden for det første døgn er dels et udtryk for kviens evne til at give en levende kalv, dels kalvens egen evne til at overleve de første 24 timer - dens livskraft. Kviens evne til at give en levende kalv er med i det samlede indeks for avlen, det såkaldte S-indeks, hvor egenskaben falder efter morfaren, mens SDM-kalvenes livskraft, der falder efter faderen, ikke er med i indekset som en selvstændig egenskab.
Morten Hansens beregninger viser, at kalvedødeligheden efter de mest anvendte tyre svingede mellem 5,4 procent for de bedste tyre til helt oppe på 13,4 procent for de ringeste. Kalvedødeligheden efter de mest anvendte morfædre var helt nede på 4,2 procent, mens de ringeste lå helt oppe på 14,6 procent. Altså næsten 3,5 gange så høj en dødelighed.
- Jeg har set på SDM, fordi det er en stor race og på kvierne, hvor problemet er størst - dødeligheden er halvt så stor ved senere kælvninger - men hvis vi får ændret avlen, så dødeligheden i forbindelse med førstegangskælvningerne mindskes, så vil det også få en positiv effekt for de senere kælvninger, konstaterer Morten Hansen.
Tidligere har det i praksis været umuligt at tage hensyn til kalvedødeligheden, da der ikke har været tilgængelige tal for livskraften for kalvene efter udenlandske tyre. De er dog på vej i flere lande.
Avlsforeningen for SDM’s konsulent, Keld Christensen, oplyser, at foreningen længe har været opmærksom på genetikkens betydning for kalvedødeligheden. Blandt andet har foreningen givet 100.000 kroner ud til forskning på området. Og spørgsmålet har fået fornyet aktualitet efter konklusionerne i Morten Hansens ph.d.-afhandling.
- Den højere kalvedødelighed er en uheldig sideeffekt. Man har i princippet lavet et storskalaforsøg på millioner af dyr, som er slået fejl. Generne for nedsat livskraft er spredt, konstaterer Morten Hansen.
En konklusion, der ligger i forlængelse af indholdet i en fem år gammel meddelelse fra Landskontoret for Kvæg (nr. 227, 21. december 1998, »Livskraft hos SDM-kvier«):
»Den avlsmæssige tilbagegang for fødsels- og kælvningsegenskaberne i praksis er en følge af, at der i en årrække er udvalgt tyrefædre, hvis arveanlæg for livskraft har været relativt dårlige.«
Problemet har altså været kendt længe.
Alligevel har Avlsforeningen for SDM endnu ikke lavet en handlingsplan for at få bedret kalvenes livskraft gennem avlen.
- Vi skal diskutere spørgsmålet på det kommende bestyrelsesmøde. Vi vil være mere opmærksom på kalvenes livskraft ved rådgivningen af landmændene. Noget af kalvedødeligheden skyldes givetvis indavl, hvor blandt andre nogle Black Star tyres uheldige egenskaber på kalvenes livskraft er dukket op igen, da det sammen med kælvningsevne er en af de egenskaber, som er mest følsom overfor indavl, forklarer Avlsforeningen for SDM’s konsulent, Keld Christensen.
- Vi har overvejet, om kalvenes livskraft skal indgå som en del af i S-indekset, men det er ikke afklaret, hvor meget livskraften skal vægte. Hvis effekten skal slå hurtigt, igennem skal vægtningen være så høj, at det vil koste for meget på de andre egenskaber. Avl er er langt sejt træk. Det tager tid at få skuden vendt, fastslår avlsforeningens konsulent.
- Nej. Vi har som sagt allerede brugt nogle penge på forskning, og det vil kræve mere forskning at få et bedre overblik. Vi er nødt til at se på, hvor meget det betyder for landmændenes økonomi, siger Keld Christensen.
Han forklarer nærmere, at det skal undersøges, hvilken økonomisk betydning insemineringstyren har for kalvedødeligheden, samt for kviens kælvning, samt dens efterfølgende ydelse, frugtbarhed og holdbarhed. Derefter skal de avlsmæssige konsekvenser ved en inkludering af kalvenes livskraft i S-indekset belyses.
Morten Hansen, der i forbindelse med sit ph.d.-projekt også har set nærmere på, hvilke statistiske metoder, der er de bedste, tør ikke sætte en fast slutdato på det projekt:
- Det vil sikkert tage nogle måneder for at få disse aspekter korrekt belyst.