Maskinbranchens strukturudvikling halter langt efter landbruget

(Effektivt Landbrug) Den hastige strukturudvikling i landbruget har sendt dele af maskinbranchen ud på et sidespor. Et debatmøde i Brædstrup i sidste uge rejste flere spørgsmål, end det løste. Men til alles tilfredshed kom en tiltrængt debat langt om længe i gang.

- Det er en tiltrængt debat, men de forkerte, der indbød til den, lød det fra en deltager ved det møde DS Håndværk og Industri i sidste uge havde inviteret til i Brædstup.

Bemærkningen sigtede formentlig til den kendsgerning, at kun den ene halvdel af landbrugsmaskinbranchens detailled stod bag debatten om hele sektorens fremtid. Den anden organisation og dermed den særdeles betydelige del af branchen, Dansk Maskinhandlerforenings medlemmer repræsenterer, var næsten ikke repræsenteret.

Under overskriften »Maskinhandlen i opbrud« ønskede DS Håndværk og Industri at sætte fokus på en nødvendig strukturudvikling i handlen med traktorer og landbrugsmaskiner. Til inspiration for de 100 deltagere fra hele landet var direktør i Danmarks Automobilforhandlerforening, Preben Kjær, indbudt til at fortælle om situationen i sin branche.

- De seneste tre til fem år er antallet af bilforhandlere reduceret med over 50 procent. De forhandlere, der bliver tilbage, vil i fremtiden blive meget stærkere og selv bestemme, med hvem og hvilket mærke de vil forhandle, vurderer han.

- Fremtidens bilsalg vil foregå hos forhandlere, der har mange forskellige mærker i samme forretning, hvis man skal tro på, at situationen, som den kendes i USA i dag, vil vise vejen for os i Danmark, sagde Preben Kjær til de fremmødte smede- og maskinhandlere.

Preben Kjær mener desuden, at importørleddet vil forsvinde eller selv blive detailled, og at bilmærkerne i fremtiden må kæmpe hårdere og tilbyde fremtidens forhandlere bedre betingelser, end de gør i dag.

Direktør Otto Freiesleben fra Nellemann Agro A/S mener ikke, importørleddet i landbrugsmaskinbranchen vil forsvinde.

- Med de meget store og dyre maskiner, der sælges i dag, må landmanden have en sikkerhed for, at forhandleren vitterlig kan servicere traktoren eller mejetærskeren. Det er importøren garant for, erklærede han.

- Et særligt problem for os i Danmark er, at vi skifter traktorerne ud efter tre til fem år, mens man i andre lande først udskifter efter syv til ni år. De mange brugte traktorer i Danmark sætter vore forhandlere under pres, bedyrede Otto Freiesleben.

Maskinkonsulent Gunnar Schmidt fra Vildbjerg deler Otto Freieslebens importørsynspunkt omkring Danmarks særlige struktur, når det gælder de brugte maskiner.

- Det er vigtigt for maskinhandlerne at skaffe sig alternative afsætningskanaler for de brugte maskiner ligesom maskinhandlere i udkantsområder gør klogt i også at skaffe sig et ikke-landbrugsrelateret ben at støtte sig til i svære tider, pointerede maskinkonsulenten,

Ved mødet fremlagde konsulent Ole Simmelholt fra DS Håndværk og Industri en nylig udarbejdet analyse af tyske landmænds mærkeloyalitet ved traktorkøb. Med Diplomarbeit Schleicher som kilde kunne han blandt andet vise tilhørerne, hvad der skete med landmændenes holdninger til at fortsætte med samme traktormærke, når en forhandler stopper, og man må søge en ny traktorleverandør.

- I Tyskland viser det sig, at 58 procent er mærkesøgende, mens 28 procent i stedet vurderer, hvad den nye forhandler kan præstere som fremtidig samarbejdspartner, fortalte Ole Simmelholt.

I forsamlingen var der dog en vis skepsis ved ukritisk at overføre den tyske undersøgelse til danske forhold, idet man mere generelt er af den opfattelse, at danske landmænd i det hele taget er mere troløse overfor deres leverandører i deres søgen efter at finde den laveste pris.

- Landmændene er nogle krejlere, ligesom vi selv er det, lød det fra salen med tilføjelsen:

- De kan nemlig godt lide det, og vi har selv været med til at lære dem at være krejlere, lød det kort efter at snakken om større ærlighed i prissætningen var bragt ind i debatten.

Læs også