Hvis der fandtes en konkurrence om landets dyreste landbrugsmaskine på hjul, ville den 9-rækkede selvkørende Vervaet Beer Eater sikkert være at finde blandt topkandidaterne. 3.340.000 kroner er prisen for kæmpen.

Tom vejer maskinen 25 ton og de gigantiske dimensionerne levner også plads til en 1.100 liter stor brændstoftank til at fodre den 580 hk store Deutz motor. Maskinens vægt fordobles til 50 ton, når den 35 kubikmeter store roetank er fyldt helt op.

Den hollandske roeoptager får følgeskab af en række andre roeoptagere, selvkørende såvel som bugserede ved den stort anlagte roehøstdag på Corselitze Gods onsdag i denne uge. Arealerne ved det falsterske gods er desuden vært for en lang række andre arrangementer og udstillinger ved Roehøstdagen 2003.

»Rene roer ved god aftopning og skånsom optagning« samt »skånsom markfærdsel« er de to temaer arrangørerne bestræber sig for at vise de besøgende ved roehøstdagen, der åbner onsdag formiddag klokken 10.00 og fortsætter til klokken 16.00.

Derfor omfatter demonstrationen og udstillingerne udover otte forskellige roeoptagere masser af andet roeudstyr. Blandt andet fire renselæssere, hvoraf den ene er den selvkørende Ropa Euro Maus.

Ni forskellige vogne til roetransport vises, ligesom der på en større udendørs udstilling vises radrensere, roesåmaskiner, sprøjter og jordbehandlingsmaskiner.

Et særligt fokus er lagt på forskellige løsninger på at undgå uhensigtsmæssig jordpakning i roemarken. Derfor har Danmarks Jordbrugsforskning en udstilling om emnet, ligesom en række dækfirmaer viser deres løsninger på at minimere skadevirkninger ved tung transport i roemarken.

Den store Skandinaviske Roehøstdemonstration kaldes arrangementet af Fondet for Forsøg med Sukkerroedyrkning Alstedgaard, der står for begivenheden. Dertil kommer hjælp fra Landboorganisationernes Maskin- og Bygningsrådgivning, Østlige Øers Maskinrådgivning, Danske Sukkerroedyrkere og Danisco Sugar til det store arrangement.

- Vi forventer omkring 3.000 besøgende på onsdag, siger forsøgschef Jens Nyholm Thomsen, Alstedgaard.

- Allerede nu kender vi til 500 udlændinge fra Litauen, Finland, Sverige og Tyskland, der har arrangeret bustransport hertil.

Sidste gang et lignende arrangement blev afholdt i Danmark var i 1999.

Når deltagerne gratis kan besøge roehøstdagen skyldes det ifølge Jens Nyholm Thomsen blandt andet, at udstillerne betaler for standene og for at kunne vise deres maskiner frem.

- Dertil kommer, at vi fra Alstedgaard i vores formål, udover at lave forsøg, også har til opgave at vise, demonstrere og informere om metoder og teknik i forbindelse med sukkerroedyrkning. Derfor kan vi tillade os at bruge den nødvendige tid på at planlægger og gennemføre arrangementet, forklarer forsøgschefen.

Alstedgaard finansieres hovedsagelig med midler i forholdet en til en fra henholdsvis sukkerroedyrkerne og sukkerindustrien. På kommercielt basis udføres desuden en række afprøvninger for firmaer, der for eksempel leverer roefrø og plantebeskyttelsesmidler til sukkerroedyrkning.

Den seneste tids meldinger om dystre udsigter for sukkerroedyrkningen herhjemme får ikke Jens Nyholm Thomsen til at ryste på hånden.

- Vi går helt sikkert ud fra, at der stadig vil foregå sukkerroedyrkning i en rum tid fremover. Netop initiativer til effektivisering af sukkerroedyrkningen er jo et vigtigt argument for at kunne fortsætte med sukkerproduktion fra sukkerroer.

- På demonstrationen har vi selv en udstilling »15 i 10«, som skal vise, at de dygtigste sukkerroedyrkere i 2010 kan dyrke 15 ton sukker pr. hektar. Allerede nu kender vi sådanne udbytter som et dyrkningsmæssigt potentiale fra vore forsøg.

- Desuden er der stadig store muligheder i strukturmæssige rationaliseringer og lavere maskinomkostninger. Vi vil på vores udstilling vise nogle ideer til alternative metoder med lavere dyrkningsomkostninger i form af en slags reduceret jordbehandling. Det er noget, vi håber at komme til at arbejde med i de kommende år, lyder det fra Alstedgaards forsøgsleder.

Til Det Classenske Fideicommis hører i dag i alt 1.700 hektar agerjord. Fordelt på Corselitze, herunder Næsgaard, samt Priorskov og Fuglsang Godser. I 1999 overtog Fideicommisset selv driften af Corselitze Landbrug. Det skete efter, at ejendommene gennem generationer havde været bortforpagtet.

Corselitze Landbrug omfatter Corselitze, Bellinge og Bjerregård samt to mindre bøndergårde i alt 645 hektar.

Det meste af jorden er samlet i nærheden af Corselitze og består af marker på 30 til 40 ha. Jorden er overvejende lerjord, JB 7.