EU-reform, dansk erhvervspolitik, mælkekvoter og foderpriser. Alt sammen noget der er afgørende for de danske kvægproducenter. Og samtidig var det blandt emnerne i forbindelse med et af en række regionsmøder hos Dansk Kvæg, der forleden blev afholdt på Hovborg Kro.

Og der er mange usikkerhedsmomenter, der truer fremtidens danske kvægbrugere. Ikke mindst på EU-plan, hvor en afkobling af støtten samt udvidelsen af fællesskabet med en række nye lande, for alvor lægger pres på de danske kvægbrugere.

Ifølge formand for Dansk Kvæg, Peder Philip, er et af nøgleordene en forbedring af produktiviteten.

- Og det gælder over hele linien. Ikke bare ude hos landmændene, men også på blandt andet rådgivningssiden, pointerede Peder Philipp.

Eksemplet kaldes »Jens Mælkeproducent«, og der er en såkaldt typisk større mælkeproducent anno 2003. Det vil sige en besætning på 135 årskøer med en 1.040 tons mælkekvote og 64 slagtedyr. Bedriften består tillige af 130 hektar i alt med primært korn, majs og græs-afgrøder.

Regneeksemplet viser, at det samlede årlige tab med EU-reformen bliver på 380.000 kroner, der kun kan afbødes med produktivitetsstigninger og nedbringelse af udgifterne.

- Samtidig skal landmændene også i endnu højere grad være gode købmænd, når de handler med foderstofbranchen, påpegede Peder Philipp.

Tager man eksemplet med Jens Mælkeproducent igen viser det sig, at kan der spares 15 kroner pr. 100 kg kraftfoder, giver det en årlig besparelse på 30.000 kroner. Sammen med bedre foderudnyttelse, bedre ensileringsteknik og mindre tab ved dyrkning og høst kan besparelsen vokse med yderligere 125.000 kroner.

Bedre yversundhed og mælkekvalitet skulle kunne give 80.000 kroner. Endelig skulle der være 17.500 kroner at hente ved avlsfremgang.

For i den anden ende mærker mælkeproducenterne allerede de nye tider med hensyn til mælkepriserne. De er hos Arla, der lægger sig op af det internationale niveau, faldet med 6 øre/kg det seneste år. Mælkeprisen ventes at falde yderligere 12 øre næste år og EU-reformen kan medføre et yderligere fald på 20 øre/kg.

Allerede inden reformen viser beregninger, at mælkeproducenternes gennemsnitsindkomst falder med 100.000 kroner om året.

- Det er ret uforståeligt, når vi netop er i en situation, hvor dette er afgørende i en tid hvor alt ændres, sagde Peder Philipp.

Der er også stadig kritik af den miljøpolitik, hvor vandmiljøplan samt miljøafgifter og skatter ses som en begrænsning af erhvervet.