For et års tid siden introducerede New Holland den store TG traktorserie, som blandt andet kendetegnes af en helt nydesignet front og en række øvrige nyskabelser.

Nu følger klassen fra 100 til 136 hestekræfter efter i det nye design. Serien tæller fem modeller, heriblandt to firecylindrede og tre sekscylindrede versioner.

TS-A serien har fået en helt ny førerkabine med det meget passende navn Horizon. Store sidedøre i ét stykke, den brede placering af A-stolperne og integrationen af udstødningen i A-stolpen giver uhindret udsyn i alle retninger.

Den lydsvage førerkabine indeholder alle moderne bekvemmeligheder inkl. air-condition og udsynspanel i loftet, hvilket giver perfekt udsyn for modeller med frontlæsser.

Som ekstraudstyr for TS-A serien kan kunderne at få monteret Comfort Rid førerkabineaffjedring, SuperSteer foraksel eller Terraglide forakselaffjedring.

På alle modeller kan der vælges mellem 24x24 Dual Command transmissionen, 16x16

Electro Command eller 16x16 Active Electro Command semi powershift. Som transmission på den mindste udgave, TS100 A på 101 hk og TS 115 på 116 hk, kan fås 12x12 Synchro Command med mekanisk vendegear.

Active Electro Command har et momentsensitivt svinghjul, som gør det muligt for brugeren at drage fordel af Auto-transport og Auto-field funktionerne. Disse tillader automatisk gearskift med op til otte skift, som automatisk styrer kørsel på vej. Electro Command Rapide giver en 50 km/t mulighed, hvor dette er tilladt i henhold til gældende regler.

De nye TS-A traktorer kan specificeres med et udvalg af modeller fra den nye række af New Holland FL frontlæssere, som er fuldt integrerede og tilpassede til serien.