Der var rundvisning og mange var imponerede af hvordan staldene er bygget op. Logistikken er meget enkel og når kalvene skal vejes ud kan det praktiseres af én mand. De små kalve bliver mælkefodret i fanggitre med skåle til alle kalvene.

Det blev også diskuteret om det er muligt at indhente en lavere tilvækst hos kalve, der evt. har været syge, senere i forløbet. Det viser sig som regel, at mindst halvdelen af tilvæksten aldrig vil kunne indhentes, hvorfor en god sundhed hele vejen igennem er utrolig vigtig.

Mælkefodring var et andet emne, hvor en ny strategi, hvor det gælder om at aflaste vommen i kalvens første leveuger, evt. med stærk mælkefodring, kan komme ind i billedet.

Til sidst blev prisen på sojaskrå omtalt og der blev forklaret hvorfor priserne på især dette fodermiddel kører op og ned. Det er både prisen i dollars pr ton og kursen på dollars der påvirker landmandens pris i Danmark, hvorfor strategi vedr. foderindkøb også påvirker driftsresultatet, pointerede Steen Hansen.