263 hektar skov på Hverringe Gods skal fremover drives efter principperne for bæredygtig skovdrift. Det har godsejer Niels Iuel Reventlow skrevet under på.

I forrige uge fik han »det blå stempel« på, at Hverringe Gods er blandt de første skovejendomme herhjemme, der har tilsluttet sig den danske PEFC certificeringsordning. De øvrige er Rangle Mølle og Dønnerup Skovdistrikt på Sjælland samt 10 ejendomme i Midtjylland, administreret af Salten Langsø Skovdistrikt.

PEFC står for Pan European Forest Cerfification. Systemet gør det muligt for skovejerne at dokumentere, at de driver deres skov efter bæredygtige principper, det vil sige, at skovdriften hviler på »tre ben« eller har alle tre hjørner i bæredygtighedstrekanten med: Det økonomiske, det sociale og det økologiske.

Landbrugsdriften på Hverringe er i forvejen certificeret, og godsejer Niels Iuel Reventlow bruger ord som dokumentation og troværdighed, når han skal forklare, hvorfor driften af godsets 263 skov nu også er kommet i »faste rammer«.

- Tidligere agerede vi mere lokalt, og her hang troværdigheden sammen med det nære kendskab til vores samarbejdspartnere. I dag agerer vi i en større verden. Derfor er der behov for at skabe troværdighed på en anden måde end gennem det personlige bekendtskab, siger Niels Iuel Reventlow.

Derfor har han skrevet under på, at skovdriften på Hverringe fremover skal bevæge sig i en stadig mere »naturnær« retning med flere blandingskulturer og flere urørte arealer. De sidste udgør allerede fem procent af skoven på Hverringe. Moser og småsøer i skoven vil også blive bevaret, ligesom der er sørget for forskellige former for passager til vildtet.

Men certificeringen har også andre konsekvenser.

- Fra mit landbrug ved jeg, at certificering giver et arbejdsredskab, som udmønter sig i nogle rationaliseringsgevinster og besparelser, siger Niels Iuel Reventlow, der dog ikke forventer, at kronerne klinger ned i kassen i en lind strøm, bare fordi hans skov er blevet certificeret.

- Vi får ikke to kroner mere for vores produkter end andre. Men certificeringen kan måske gøre, at vi får en større andel af markedet, fordi man hellere vil handle med os end med en anden, hvor man ikke har den samme sikkerhed for, at tingene er i orden, siger godsejeren, der også ser positivt på de udfordringer, certificeringen medfører.

- For 5-10 år siden var skovdriften meget styret af økonomi. Nu er målet mere nuanceret. Fremover fokuserer vi ikke kun på økonomien, men tager også nogle sociale og økologiske hensyn. På den måde bliver der en bedre balance i tingene, siger Niels Iuel Reventlow.

- Vores målsætning er at få en mere blandet og en mere varieret skov. Og vi har ikke noget imod at blive kigget over skulderen, siger Niels Iuel Reventlow.

Kontrollen vil blive udført af kontrollører, som er uafhængige af PEFC. Ifølge reglerne skal kontrollen udføres regelmæssigt. Der er dog en vis fleksibilitet indbygget i systemet, så man ikke bruger ressourcer på årlige besøg hos mindre skovejere, der for eksempel har certificeret 10 hektar skov. Derimod vil større skovejendomme få besøg en gang om året.

Danske skovejere har siden oktober sidste år haft mulighed for at dokumentere, at de driver deres skov bæredygtigt ved at lade sig certificere efter den danske PEFC certificeringsordning. Prisen for at blive certificeret er cirka 10 kroner pr. hektar.

PEFC Danmark er stiftet af Skovdyrkerforeningerne, Hedeselskabet, Danske Træindustrier, Dansk Træforening og Dansk Skovforening. En dansk PEFC-certificering dokumenterer, at skovdriften opfylder PEFC Danmarks skovstandard, der bygger på Danmarks operationelle retningslinier for byredygtig skovdrift.

De seks overordnede krav handler om bevaring og vedligeholdelse af:

1. Skovarealet og træressourcerne – for eksempel ved at anvende træarter, der er tilpasset det danske klima.

2. Skovens sundhed – for eksempel ved at fremme brugen af blandingsbevoksninger og naturlig opvækst.

3. Skovens produktion – for eksempel ved at sælge træarter med stabil produktion og variere valget af træarter.

4. Skovens dyre- og planteliv – for eksempel ved at beskytte sjældne plante- og dyrearter og efterlade dødt træ til insekter og fugle.

5. Skovens beskyttelse af jord og vand – for eksempel ved at begrænse jordbearbejdning og brugen af pesticider.

6. Skovens kulturelle og sociale værdier – for eksempel ved at tage hensyn til fortidsminder og sikre stabile forhold for medarbejdere.

Hvis man vil vide mere om certificering af bæredygtig skovdrift, kan man henvende sig til den lokale skovdyrkerforening.