Naturturisme i Det sydfynske Øhav er et projekt, som tænkes gennemført både til havs og til lands. På havet som en havkajakrute og på landjorden som en trampesti - dels langs kysterne, men også inde i landet. I mange tilfælde vil landbrugsejendomme derfor blive involveret.

Målet er at skabe en attraktiv sti, der tilgodeser mange formål. Stien skal være interessant for turisterne, der besøger det sydfynske område, men skal ligeledes skabe nye oplevelsesmuligheder for lokalbefolkningen. Fra andre steder i landet, for eksempel Hærvejen ned gennem Jylland, har lokalbefolkningen også stor fornøjelse af stien.

En kortfattet version af projektbaggrunden er den enkle, at ni sydfynske kommuner af EU er udpeget som såkaldt »Mål 2 område«, som muliggør økonomiske tilskud til initiativer, der kan sikre velstand og beskæftigelse. De ni kommuner er Faaborg, Egebjerg, Svendborg, Gudme, Ærøskøbing, Marstal, Sydlangeland, Rudkøbing og Tranekær.

Som en vigtig del af projektet har bestyrelsen for det nydannede, kommunale interessentskab, Naturturisme I/S, valgt at etablere en 250 km lang vandresti »Øhavet rundt«. Arbejdsgrupper er sammensat af repræsentanter fra landbrug, naturorganisation, turisterhverv, statsskovdistrikt, kommuner og amt.

- Det er en situation, som ikke kan undgås fra starten, men al uvidenhed kan være den største modstand. Så tidligt som muligt er det derfor vigtigt at skabe størst mulig åbenhed, siger borgmester i Tranekær, Jørgen Nielsen.

Som den kommunale medspiller - som bestyrelsesmedlem i Naturturisme I/S - i projektet finder han det vigtigt, at alle parter bliver hørt.

- Men der skal først være noget mere konkret at henvende sig om, påpeger han.

Som gårdejer og matrikelindehaver af jord, der strækker sig omkring 1,5 km på vestsiden af Nordlangeland, er borgmesteren selv direkte berørt af udlægningen af trampestier i naturen.

- Personligt er jeg meget for projektet, og det er ikke kun en principiel holdning, men også en accept i virkeligheden, uanset at jeg som landmand skal bidrage med en lod af min jord, fremhæver Jørgen Nielsen. Han peger dog på, at der bør være imødekommenhed over for lodsejere i drøftelserne. Blandt andet når det er tæt på beboelse.

Jørgen Nielsens praktiske oplevelse var, at folk ikke gik ind til et sprøjtespor, og skilte om uønsket færdsel blev ignoreret. De lavede altid en ny sti en til to meter fra kanten hvert år.

- Derfor mener jeg, at det er gavnligt at følge folks adfærd frem for at have dem rendende på må og få. Ved en etableret trampesti vil man selv være med til at lede og styre færdslen og friholde uønskede steder for trafik. Derfor skal der, som i statsskovene, foretages en diskret skiltning.

Efter Jørgen Nielsens opfattelse kan man i vid udtrækning følge strandkanten, men ikke selve strandbredden, der ikke er decideret velegnet. Det må forventes at blive i udkanten af marken langs stranden, og ved nyetablering drejer det sig om en græsbelagt sti af et til to meters bredde. Altså hverken asfalt- eller grusbelægning. Kommunerne har forpligtet sig til at slå græsset på stien flere gange om året, samt foretage eventuel klipning af hegn.

- Vi skal ikke lade os friste til at vælge den nemmeste løsning, hvis den ikke er brugbar, pointerer borgmesteren, der med et foregangseksempel træder eget spor i hvedemarken langs stranden ved Dageløkke.

Hvis der ikke opnås enighed med en lodsejer om placering af stien, men der ønskes en ekspropriering, så har kommunerne taget beslutning om, at en sådan kan gennemføres. Det er sket med vedtagelse i alle kommunerne, at man anvender den såkaldte »Vejlovsmodel«.

- Den tilsigter, at der skal opnås frivillige forlig med alle lodsejere, og at alle formaliteter bliver overholdt. Den giver også retten til ekspropriationen, og dermed sikkerhed for, at der ikke bliver et hul i stiens forløb. Enkelte lodsejere må ikke kunne blokere for et godt projekt, påpeger Jørgen Nielsen og tilføjer, at land- og skovbrugets folk i arbejdsudvalget har givet udtryk for samme opfattelse.

Borgmester Jørgen Nielsen er godt tilpas ved, at det er de lokale forvaltningsfolk og politikere, som skal have kontakten til lodsejerne, og ligeledes, at det vil blive den lokale landinspektør, som bliver involveret.

Hele den 250 km lange sti kan ikke etableres på én gang. Alle kommuner forventes at afslutte den indledende planlægning af stiforløbet i august 2003, så inden da vil berørte lodsejere have fået kontakt. Det sker pr. brev med henblik på et orienterende møde.

I løbet af de næste tre et halvt år vil lodsejerne igen blive kontaktet med henblik på en konkret forhandling om stiens forløb på den pågældende ejendom. I denne forhandling, som er en åstedsforretning, vil lodsejerne atter kunne komme med ønske og ændringsforslag til stiforløbet.